281 / 331
270
der var ædrue, naar det lakkede ad Enden, og
naar man sang:
Ja, naar vi hjemad skulle,
saa er vi sagtens fulde
og komme knap herfra.
lettede Svenningsen og Lars mangen en falden
Kammerat op af Grøften.
Men naar man saa naaede Byen, hvor Væg
terne sov sammen med de trevne Tranlampers
osende Blus, saa begyndte „Kommersen“ , og
her har Hostrup vist haft et lunt Kig paa „F a s“,
naar han synger:
Ja Mads, han var en fortræffelig Mand
til Lejer og til Sjov,
han flyttede Skilter og raabte Brand
om Natten, mens Vægterne sov.
Men saa fik han Prygl saa det var en G ru ! —
Ja, p aa Hauserplads.
Aa, jeg kan grine min Mave itu,
naar jeg tænker paa Mads.
Saaledes var det netop gaaet Svenningsen,
men det var ikke paa Hauserplads — det var
i|St. Pederstræde. Her fandtes nemlig en meget
stærk Vægter, som roste sig af at kunne banke
Svenningsen og virkelig ogsaa gjorde det, men
kun ved at pibe sine Kammerater til Hjælp.