282 / 331
Det kunde Svenningsen ikke glemme, men han
ventede til der en Aften blev raabt Brand. Saa
tog han sin S tok, gik op i St. Pederstræde,
hvor han traf sin Modstander. Denne peb af
alle Kræfter om Hjælp; men da alle de andre
Vægtere peb med, havde Svenningsen den For
nøjelse at afgøre Sagen under fire øjne, og han
forlod den stadig pibende Vægter med de Ord: „Ja ,
pib Du kun, min venlige Bro’er, for nu har Du
da endelig faaet noget at pibe fo r!“ —
Men Svenningsen skulde ikke „forvinde“ sin
Sejr. Nogle Aftener efter blev han overfalden
i Store Larsbjørnstræde af en tre, fire Vægtere,
som vilde hævne deres Kammerat i St. Peder
stræde.
De var Svenningsen for stærke, og
han kom atter hjem til „Borken“ med „en tem
melig vel afbørstet Trøje“ .
Under Kampen havde han lagt Mærke til
et Pakhus med et Hejseværk ud til Gaden —
det ligger der endnu. Den følgende Morgen gik
han op til Pakhuskarlene og betalte dem for at
hejse ham op paa Loftet næste Aften til en be
stemt Tid — de skulde blot lade Tovet være
nede og sætte Spillet i Gang, naar han rykkede
i Krogen. Saa laante han en stærk Svømme
sele, og med den under Vesten, gik han den
næste Aften paa Æventyr.