288 / 331
277
Ringsted og derfra til Slagelse for at besøge
min Søster paa Holsteinsminde. Hun har en
ganske udmærket Perikum mod Hovedpine.“
Men Nemesis slumrer aldrig; Svenningsen
fik senere selv Lov til at gaa ene, og hermed
gik det saaledes . til.
Han og adskillige gode Venner havde en
Aften valgt Damhuset til Tumleplads. Da de
henad Midnat skulde hjem og kom ud paa den
bælgmørke Vej, faldt Svenningsen over en Sten
bunke, og de Andre paastod nu, at han var fuld.
For at modbevise dette, tilbød han at løbe om
kap med dem Alle, og det varede ikke længe,
før han var et godt Stykke forud. Da saae
han pludselig en lukket Wienervogn holde paa
Vejen, og da han hørte de Andre nærme sig,
faldt det ham ind, at nu kunde det være mor
somt at narre dem lidt. Han aabnede Vogn
døren, sprang ind og havde nu fra sit magelige
Hjørnesæde den Fornøjelse at høre de Andres
forundrede Udraab over, hvor han var bleven
af. Det bløde Sæde fristede ham imidlertid til
at tage sig et lille Hvil, men under dette faldt
han i Søvn og vaagnede først, da Vognen ras
lede hen over en meget ujævn Stenbro.
„Se saa! Nu er vi paa Vesterbro,“ tænkte