272
Kampen begyndte med Vægteren i St. Pe-
derstræde, og da han peb sine Kammerater til
Hjælp, retirerede Svenningsen, stadig fægtende,
hen imod Pakhuset i „Store Larsbjørnstræde“ .
Her tog han Position med Ryggen til Muren,
hæftede Svømmeselen i Krogen, og just som
Vægterne mente, at nu havde de Malifikanten,
begyndte denne til deres usigelige Forbavselse
at gaa til Vejrs op ad den mørke Mur, hvorfra
han til Afsked tildelte sine Modstandere nogle
vældige Kavallerihug. Fra Loftet slap han gen
nem Baggaarden ud til Volden, hvor han gjorde
det af med endnu en Vægter, som vilde standse
ham.
Disse Styrkeprøver gjorde ham naturligvis
yderlig ilde set af Morgenstjernens Bevogtere,
og det vakte derfor almindelig Forbavselse, da
Svenningsen ved et af de sædvanlige Nattegilder
under Børsen erklærede, at Vægterne vare sær
deles skikkelige Folk, som han holdt meget af,
og som ogsaa holdt meget af ham. For at be
vise dette, tilbød han et Væddemaal om, at han
skulde faa dem til uden ringeste Betaling, at
bære ham hjem fra Gildet i Aften. Væddemaalet
blev modtaget med almindelig Mistro, skøndt
Svenningsen holdt ti mod en. Hvorledes han
vandt det, vil ses af følgende Hostrupske Linier,