274 / 331
263
Der har om Svenningsens natlige Liv dan
net sig en hel Sagnkreds, hvori han er Helten
og staar (sans comparaison forresten) som Bellman
midt mellem sine bakkantiske Figurer. Skolen
havde fra Krarups Tid arvet en Flok „gemytlige
Fyre“ , der alle havde stor Lyst til et endnu
større Glas, men som ikke kunde hamle op med
Svenningsen, hverken i Drikke- eller Lærerdygtig
hed. Med disse og flere Andre, ofte Skippere eller
Kaptajner fra Skibene under Børsen, samledes
han til de glade Lag , hvor Lystigheden ofte
antog samme Former som i Fredmans
45
de Ep i
stel. Blev det for galt, rejste Svenningsen sig
ganske sindig med de O rd: „Nu skal du hjem,
min venlige Bro’er“ , og blev Ordren ikke pareret,
„ryddede han Bulen“ i en Haandevending og
sagde saa til Værten: „Houlberg, skriv mig det
Kram op til imorgen. “
Næste Aften betalte han punktlig, „hvad der
var slaaet i Stykker“ .
Som et Bevis paa Svenningsens Umaade-
hold har man anført, at han en Formiddag
havde betalt en Regning, lydende paa tredive
Kognak’er, to Flasker Hvidtøl og — ét Stykke
Smørrebrød; men med denne Regning forholder
det sig saaledes: