273 / 331
262
en Nat traf ham siddende ene paa en Sten
trappe, og foreholdt ham, at han maatte ændr,e
dette Liv, svarede Svenningsen: „Naar jeg ikke
maa spise min sprængte And, drikke min Snaps
og faa mig en Bolle Punch, bryder jeg mig ikke
om at leve“ .
Ingen gammel Romer, og dem kendte han
til Bunds, kunde have talt med større [Døds
foragt.
Beskeden og fordringsløs, som Svenningsen
var, har han aldrig siddet for nogen Kunstner,
og Skolen forsømte, mens han var i Live, at
faa noget Billede af ham. Kun en af Eleverne,
Christian Schierbeck, der senere døde i Rom som
Billedhugger, formede allerede i Skolen hans
Statuette i brændt Ler, og den ligner omstaa-
ende Billede saa meget, at jeg maa antage, at
A. Petersen har tegnet efter den. Først da Sven
ningsen var død, tænkte man paa at bevare et
synligt Minde om ham, og Stein formede den
i Bronce støbte Buste, der opstilledes i Skole-
gaarden. Desværre havde Kunstneren kun Sven-
ningsens Dødsmaske at holde sig til, og den
sorte Bronce gør ikke Trækkene livligere. Den
giver ligesom Petersens Tegning kun tilnær
melsesvis Begreb om, hvorledes Svenningsen
saae ud.