266 / 331
255
hold af vore Botaniserkasser. Kagekonerne, der
fulgte Skolen som Marodørerne en Hær, slog;
sig ned paa Midten af Plænen og vare snart
omringede af lækkersultne Drenge i tætte Klynger-
Dette Syn fristede nogle af Dhr. Realister»
I en Fart fik de Tovene knyttede sammen til
en lang Lasso, kastede Løkken om en af Kæl
lingerne og spandt nu hele Gruppen sammen
til ét Roderi af væltede Kurve, Koner og Drenge»
Der blev en Hujen og en Hvinen, men Real
isterne blev ved at spinde dem ind som Fluer i
Edderkoppens Væv.
Da kom Hammerich susende som en Falk:
med hvide Vinger. Under Udraabet: „Hvad er
det for Raaheder?“ susede hans Haand om
ørene paa de Skyldige, men da en af disse
dukkede sig just som en Kagekælling rejste sig,,
fik hun den tiltænkte, meget kraftige Vaffel,,
saa det knaldede efter. Men, Gud bevares, hvor
hun kæppede op! — Mod hende maatte selv
Hammerich give fortabt. Hele Scenen antog et
saa burlesk Præg, at vi Alle brast i Latter, og
denne Gang tog Hammerich det fornuftige Parti
selv at le med. Konen fik sig en god Erstat
ning for Smerte og Svie, vi Andre en kort For
maning om at holde Orden ogsaa udenfor Skolen»