153 / 191
Anmeldelser
Alfred Wassard: Det søde og det sure. 35 år på Københavns Rådhus. Gad 1986. 166 s.
135 kr.
I denne lille bog har den fremtrædende konservative kommunalpolitiker fortalt erindrin
ger fra sit virke i Københavns borgerrepræsentation fra 1943 til 1962 og som borgmester
for magistratens 4. afdeling 1962-78. Selv om det allerede af titlen fremgår, at forfatte
rens minder ikke alle er lige positive, er det dog i sin grundtone en elskværdig bog. Borg
mester Wassard er tydeligvis ikke en mand, der har ladet tilspidsede standpunkter
besværliggøre sin politiske tilværelse eller som nu lader gammelt nag forpeste sit otium.
Kun i omtalen af borgerrepræsentationens radikale gruppe, der jo i størstedelen af perio
den var de konservatives medbejlere til de politisk dominerende socialdemokraters gunst,
bliver tonen undertiden skarp.
Alfred Wassard synes i det hele at have befundet sig vel i det egenartede politiske miljø
i Københavns kommune. Hans virke var forankret i den doktrin, hvis tilblivelse han be
skriver indledningsvis: at samarbejde med Socialdemokratiet var en nødvendighed for
Det konservative Folkeparti. I realiteten var det jo også nødvendigt af hensyn til byens
styre. En magistratsforfatnings tilfredsstillende funktion forudsætter mere eller mindre
en grundlæggende konsensus mellem de betydende grupper i borgerrepræsentationen.
Men det blev først rigtig klart, da borgmester Wassard gik af.
Der går gennem de 35 år, Wassard levede med i Københavns bystyre, en klar udvik
lingslinie - fra stor aktivitet og optimistisk planlægning til en begyndende lammelse. I
1950 toppede byens indbyggertal, man talte da endnu om nye indlemmelser, i de føl
gende år planlagde man City-Vest, Søring og nye boligkvarterer. Langsomt, men ubøn
hørligt gik næsten alting derefter i stå.
Wassard peger på de underliggende økonomiske og politiske årsager - byens gradvise
forarmelse og folketingets svigtende vilje og evne til at deltage i en konsistent og langsigtet
planlægning.
Men han berører også de mere ideologisk betingede modsætninger, der i stigende grad
vanskeliggjorde byplanmæssige beslutninger. I bogens måske mest interessante afsnit be
skriver Wassard, hvordan han som borgmester for magistratens 4. afdeling kom til at
forestå den proces, hvorved et generalplandirektorat i perioden 1962-68 gradvist ud
skiltes af Stadsingeniørens Direktorat. I en vis forstand var der tale om arkitekternes sejr
over ingeniørerne i byplanlægningen - selvom generalplanchefen blev en økonom. Sam
tidig med denne rent administrative reform blev byplanlægning i og omkring Køben
havn for alvor godt debatstof i medierne og i særligt interesserede kredse. Det blev stadig
tydeligere, at der om hver eneste disposition kunne fremføres og med varme og overbevis
ning blev fremført en række synspunkter, der hver for sig ofte var velbegrundede, men i
reglen var indbyrdes fuldkommen modstridende. Byplanlægningsfunktionen i Køben
151