Previous Page  154 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 154 / 191 Next Page
Page Background

Anm eldelser

havn blev efterhånden underkastet den lov, der siger, at når antallet af synspunkter, der

med effekt gøres gældende i en beslutningsproces, tenderer mod uendelig, tenderer antal­

let af effektive beslutninger mod 0.

I dette vakuum opstod det fænomen, man kunne betegne som byplanlægning ved selv­

tægt. Dets fornemste monument er Fristaden Christiania. Alfred Wassard argumenterer

fyldigt for sit standpunkt i denne sag: at Christiania burde have været ryddet - senest i

1976. Men pointen er jo, at Københavns kommune reelt var uden indflydelse - fordi

grundejeren var staten.

Det

må have været surt for byplanborgmesteren.

Sødt - både for Alfred Wassard og for borgerne - var til gengæld det store arbejde for

restaurering af byen indenfor voldene, der udførtes i årene 1962-78. Her havde borgme­

steren at gøre med mindre genstridige grundejere og nåede resultater, som han har lov at

være stolt af.

Når vi i dag går i de gamle gader med de smukke huse, kan vi for et øjeblik glemme, at

København er en by i forfald.

Erik Stig Jørgensen

»Thorvaldsen« af Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne ]ørnæs. Udg. af Thorvald­

sens Museum, København 1986. 113 s. 150 kr.

Nutidens museumsinteresse stiller i stigende grad krav til aktiv formidling. De senere års

store særudstillingsaktiviteter har tiltrukket et stadigt større publikum, og folk strømmer

ind i udstillingsrummene, medens der kan være lovlig stille i salene, hvor de permanente

samlinger vises.

De traditionelle håndkataloger med nummerfortegnelse og spartanske oplysninger er

lidet meddelsomme eller inspirerende, og det er naturligt, at museumsfolk belært af erfa­

ringer fra udstillingsformidling tilsvarende kaster lyset på de grundlæggende samlinger. I

1986 har to af vore markante »enmandsmuseer«, Thorvaldsens Museum og J. F. Willum-

sen Museet, hver udgivet en bog, der giver baggrundsviden for besøg i deres samlinger.

På Thorvaldsens Museum har Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs skre­

vet en bog, der koncentrerer sig om billedhuggerens liv og arbejde, medens Thorvaldsens

forskellige samlinger af anden kunst berøres mere perifert. Efter en interessant indled­

ning, som mere generelt behandler skulpturens væsen og vilkår, følger en gennemgang i

syv afsnit af Thorvaldsens liv, og derefter som en tekstet billedbog et udvalg på 75 arbej­

der fra museet. Desuden findes en kronologisk oversigt over billedhuggerens levned samt

navneregister og litteraturfortegnelse.

Thorvaldsens liv hører til de gode skæbnehistorier. Tvunget af økonomiske omstæn­

digheder stod Thorvaldsen på nippet til efter 6 studieår i Rom at vende hjem til Køben­

havn, hvor hans evner uundgåeligt ville være druknet i det herværende kunstnerisk

meget trange milieu. En engelsk bestilling på hans første store skulptur, »Jason«, indløb

ved et lykketræf i den 11. time, og fra dette tidspunkt udfoldede han på internationalt

plan sit talent i flyvende fart.

Beskrivelsen af Thorvaldsens liv og hans kunstneriske udvikling er velskrevet, præcis og

fuld af oplysninger. Forfatterne øser af et indgående kendskab til samtidige kilder, og

152