156 / 191
Anm eldelser
tivt lidt om slaget og dets historie. Tidligere har den eneste monografiske skildring på
dansk været søofficeren P. C. Bundesens fra 1901. Derimod foreligger der omfattende
redegørelser om dette emne på norsk af O. Bergersen fra 1966 og på engelsk af Dudley
Pope fra 1972.
Nu foreligger der endelig på dansk en større monografi om slaget udarbejdet af profes
sor Ole Feldbæk, Københavns Universitet. Feldbæk har specielt beskæftiget sig med det
vi normalt kalder den florissante handelsperiode i vort lands historie, dvs. slutningen af
det 18. årh. begyndelsen af det 19. årh. Især har Feldbæk publiceret afhandlinger om
udenrigspolitikken i dette tidsrum, og efter at have beskrevet det væbnede neutralitets
forbund, som Danmark indgik i i 1800 og dets forudsætninger, er Feldbæk naturligt nået
frem til slaget på Rheden 1801, der medførte at Danmark blev tvunget til hurtigt at
træde ud af dette igen. Feldbæk har fået den glimrende idé at udsende en populær
historisk skildring af slaget byggende på de videnskabelige undersøgelser, som han har
foretaget i det foreliggende materiale. På trods af manglen på videnskabelige under
søgelser omkring slaget har der dog til stadighed været en folkelig interesse for begiven
hederne den 2. april 1801. Emnet egner sig derfor udmærket til en fremstilling, hvis sigte
er meget bredt, hvilket også har været forfatterens erklærede hensigt.
Den opgave, som Feldbæk her har sat sig, er lykkedes. Med udgangspunkt i slaget på
Rheden bliver det tillige til en hel introduktion til den tids Danmark. Fremstillingen
viser, hvor utrolig meget kildemateriale, der er bevaret, ikke alene til selve slaget, men
også til den dansk-norske flådes historie i almindelighed.
Feldbæk har omfattende - måske næsten
for
omfattende synes det - gjort rede for de
udenrigspolitiske og politiske forudsætninger, som slaget skal ses på baggrund af. Ved
dygtigt at udnytte det store optegnelsesmateriale, der er bevaret om slaget, og hvorfra
der hentes karakteristiske og væsentlige passager, har Feldbæk gjort slaget og ikke alene
dets hovedpersoner, men også dets statister, meget nærværende for den moderne læser.
Dette forhold understreges af mange gode og relevante illustrationer i en delikat lay-out.
For mange med et almindeligt kendskab til slaget og dets forudsætninger er der utvivl
somt nye oplysninger at hente i denne fremstilling. Den engelske aktion mod Danmark
var et udtryk for, at den aggressive neutralitetspolitik havde spillet fallit. Ifølge Feldbæk
var Danmarks situation derved blevet låst fast. Der var ingen vej tilbage. Man kunne
have givet køb over for England og derved undgået den engelske flådes optræden i Øre
sund 1801, men noget sådant ville vanskeligt være accepteret af Rusland, Preussen og
Sverige, som Danmark var allieret med. Man var derfor nødt til at gennemføre en kamp,
som man vidste var udsigtsløs, såvel politisk som militært; noget der stiller den ubestride
ligt patriotiske indsats, som blev gennemført den 2. april 1801, i et ejendommeligt per
spektiv. Militært set søgte man at forsvare sig efter en plan af 1784 omhandlende Køben
havns defensión til søsiden, hvis nødvendige forudsætninger i 1801 endnu ikke var til
stede. Strategisk var det danske forsvars hovedopgave at redde den udrustede sejlende
eskadre, således at denne fortsat kunne fungere som en
fleet-in-being
og derved være et
aktiv i den væbnede neutralitet.
På flere punkter er Feldbæks fremstilling myte-punkterende, men viser alligevel, at
virkeligheden ofte overgår anekdoterne. Indsatsen den 2. april 1801 har altid stået højt i
den danske flådes tradition, men det må siges, at der her ikke gives et særligt flatterende
154