89 / 191
37 år i Københavns kommunes tjeneste
2 . d e l
A f Vilhelm Jespersen
Borgmesterskiftet i 1924
Borgmester Jensen var finansborgmester og som sådan den ledende
borgmester. Det var han ubestridt. Men det havde ingen hjemmel i
kommunens forfatningsbestemmelser, dvs. i lov af 4/3 1857 og ved
tægt af 30/12 1857.
En finansborgmesters ledende stilling beror for en væsentlig del på,
at kommunens årlige budget og fastsættelsen af tjenestemændenes
antal og løn henhører under hans embede. Selvfølgelig begynder bud
getbehandlingen med, at hver borgmester fremkommer med forslag
for sine områder, men der må være en, der samler forslagene og
beskærer dem, så de kan passe ind i og rummes i den fælles ramme.
Ganske det samme gælder med hensyn til personalevæsenet. For begge
disse områder var det imidlertid i de nævnte forfatningsbestemmelser
fastsat, at de skulle særlig henhøre under overpræsidenten som første
medlem af magistraten, og at derfor affattelsen af budgettet og
spørgsmål om forandringer i den vedtægt, hvori tjenestemændenes
antal og løn var bestemt, skulle behandles gennem overpræsidentens
sekretariat. Resten af kommunens finansvæsen - skattevæsen, sager
om lønninger og pensioner, kommunens formue og gæld, kasse- og
regnskabsvæsen o .a .m . - skulle derimod henhøre under den samme
borgmester, under hvem også hospitalsvæsenet henlagdes, og denne
borgmesters afdeling fik nummeret 2. Nummer 1 blev derimod den
afdeling, der fik tildelt underøvrighedsforretninger samt politi-,
begravelses-, kirke- og skolevæsen, vel sagtens fordi disse sager blev
betragtet som de »fineste«.
Hele denne ordning blev indført i bestemmelserne i fuld forståelse
af, at det medlem af magistraten, under hvem budgettet og tjeneste
mændenes antal og løn henhører, kommer til at indtage en ledende
stilling over for de andre magistratsmedlemmer. At drage den slutning
87