![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0094.jpg)
have bud til partifæller, der ikke var enige med borgmesteren. Talens
clou var, at skulle der flere nedsættelser til, ville borgmesteren an
befale at overveje en yderligere nedsættelse af gasprisen med 5 øre.
Skatteprocenten kunne derimod ikke nedsættes, man måtte snarere
imødese en forhøjelse på 10 å 20% .
Denne tale vakte en storm af modstand. Blidest i formen var social
demokratiets ordfører O. Andersen, men i realiteten gik selv han imod
borgmesteren. Han mente, at man kunne bringe udgiftsansættelserne
ned og derved undgå skatteforhøjelse; dermed faldt også spørgsmålet
om gasprisens yderligere nedsættelse bort. Hårde i formen og meget
personlige var både Fritze Teisen, der forrige år var bleven de konser
vatives ordfører, og den radikale V. Koppel. Allerhårdest var borg
mester Kaper; i en forud fikseret form - jeg tror med papir i hånd -
fremsatte han en meget skarp udtalelse, som sluttede således: »Det er
udelukket, at nogen ansvarlig person kan give sig til at lege politik
med kommunens finanser og dens deraf afhængige næringsliv, som en
kattekilling leger med et nøgle garn.« Borgmester Hedebol havde an
grebet det konservative parti, men ikke borgmester Kaper personligt.
Man kunne derfor undres over, at borgmester Kaper ville benytte en
så personlig fornærmende form. Men det var fuldt overlagt; det frem
gik af hans egne ord ved fremsættelsen, og til mig privat sagde han, at
han havde ligget vågen det meste af en nat og overvejet, og var kom
men til det resultat, at han burde. Var det måske, fordi overpræsident
Jensen var bortrejst for længere tid, at han syntes, at borgmesteren for
magistratens 1. afdeling burde gribe ind? Jeg ved det ikke; i alle til
fælde begyndte de momenter i dr. Kapers person, der havde fået Gen-
toftefolkene til at tale om Napoleon, nu at træde frem også i Køben
havn.
Budgettet for 1926/27 blev vedtaget uden nedsættelse af gasprisen
og uden hverken forhøjelse eller nedsættelse af skatteprocenten. Men
striden fortsattes i 1926/27 både om det løbende ar og om budgettet
for 1927/28, og angrebene pa borgmester Hedebol blev skarpere
og skarpere. En finansborgmesters udtalelser om udsigterne for det
løbende år og forventningerne for det kommende er et meget lønnende
emne for uvillig kritik, fordi skønnet nødvendigvis må være usikkert
og kan ændres i årets løb. Borgmester Hedebols angribere lagde ikke
bånd på sig, og rent galt blev det, da det henimod afslutningen af bud-
Vilhelm Jespersen