HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

37 år i Københavns kommunes tjeneste

fattelse, at den bedste ordning af kommunens revisionsforhold ville

opnås, hvis man atter samlede talrevisionen og den kritiske revision i

et enkelt organ; men dette måtte da efter hans mening naturligt hen

høre under borgerrepræsentationen, ikke under magistraten. I øvrigt

udtalte Georg, at det formentlig ville være forfatningsmæssigt og

administrativt uheldigt at tillægge den under magistratens 2. afdeling

sorterende revision vidtgående realkritiske beføjelser over for de under

magistratens øvrige afdelinger sorterende institutioner.

Borgmester Hedebol tog sagen for i et af de møder mellem borg

mestre og institutionschefer, som ellers kun beskæftigede sig med løn

sager og lignende. Her viste det sig, at borgmester Kaper helt igennem

stod på Georgs side med hensyn til den administrative revisions for

hold til magistratens andre afdelinger. Han fandt Schaarups forslag

forfatningsstridigt. Sekretariatschefen i magistratens 1. afdeling, som

var fulgt med borgmester Kaper til mødet, uddybede dette nærmere i

et foredrag om paragraf 8 i loven af 4/3 1857, hvorefter hver borg

mester selvstændigt og på sit eget ansvar bestyrer de til hans afdeling

henlagte sager, og ingen af vedkommende borgmester indbragt sag

kan indbringes for den samlede magistrat. I tilslutning til sekretariats

chefens foredrag afviste borgmester Kaper fuldstændig enhver tale

om, at en under magistratens 2. afdeling sorterende revision skulle

kunne have beføjelse til at udøve kritik over for hans afdeling. I denne

forbindelse gjorde han for øvrigt opmærksom på - eller var det måske

sekretariatschefen, der gjorde det? - at loven og vedtægten slet ikke

kender begrebet finansborgmesteren; borgmesteren for magistratens

2. afdeling havde lige så lidt som nogen af de andre borgmestre nogen

særbetegnelse.

Dette sidste var rigtigt, og som foran omtalt var væsentlige dele af

det, der faktisk må høre ind under en finansborgmesters område, efter

bestemmelsernes ordlyd henlagt under overpræsidenten, og kun ifølge

praksis overdraget til borgmesteren for magistratens 2. afdeling. Men

med urette undlod de to herrer - såvidt jeg husker, undlod de det fuld

stændigt - at omtale, at paragraf 8 indledes med et begrænsende »For

øvrigt«, og den heri liggende begrænsning tog sigte på de to fore

gående paragraffer, hvoraf paragraf 6 fastslog, at magistraten bestyrer

alle kommunens anliggender dels i forening og dels gennem afdelin

ger, der forestås af hver sin borgmester, og paragraf 7 opregnede for