![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
skellige sager, der skal behandles af magistraten i forening og angiver,
hvorledes flere sager kan blive henført hertil. På det daværende tids
punkt havde imidlertid hverken Schaarup eller jeg en sådan indsigt i
forfatningsbestemmelserne, at nogen af os kunne tage en diskussion
op. Under borgmester Jensen havde der ikke været anledning til at
fundere over, om han var finansborgmester, og om hvor vidt en
finansborgmesters beføjelser går.
Som sagen nu lå, var det i øvrigt ikke i første række et paragraf
spørgsmål, men et magtspørgsmål. At Georg ville finde støtte i borger
repræsentationen, hvis sagen blev ført frem dertil, kunne der dengang
ikke være tvivl om. Når nu tilmed borgmester Kaper stillede sig, som
han gjorde - hvilket jo var i god samklang med hans øvrige stilling
tagen over for borgmester Hedebol, - var det indlysende, at man på
dette punkt måtte opgive at få Schaarups forslag gennemført. Enden
på det blev da, at afsnittet om den kommunale revision blev taget ud
af Schaarups forslag, og at forslaget om den administrative revisions
opgaver blev ændret således, at der skulle aftale til mellem borgmeste
ren for magistratens 2. afdeling og vedkommende borgmester, for at
den administrative revision kunne »foretage de for en forsvarlig revi
sion af kommunens kasse- og regnskabsvæsen fornødne undersøgelser«.
Efter disse ændringer blev forslaget vedtaget af den samlede magistrat
og udsendt som regulativ af 2/1 1928. Aftaler af den angivne art blev -
så vidt mig bekendt - ikke truffet; alt blev i den gamle gænge.
Borgmester Hedebol brugte ofte ordet mentalitet. Man kunne med
sandhed sige, at efter borgmesterskiftet var der kommet en ny menta
litet i magistraten med de tre stridende borgmestre. Og denne strids
mentalitet bredte sig til videre kredse. Særlig modsætningsforholdet
mellem borgmester Hedebol og borgmester P. J. Pedersen, der ikke
kom offentlig frem i samme omfang som modsætningen mellem borg
mester Kaper og borgmester Hedebol, men i virkeligheden var endnu
dybere og bitrere, fik følger for forholdet mellem institutioner under
magistratens 2. og 4. afdelinger. Det gjorde arbejdet større og glæden
ved arbejdet mindre.
Vilhelm Jespersen
96