Previous Page  104 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 191 Next Page
Page Background

Dette foregik i 1927. Den 1. maj samme år var det 25 år siden, jeg var

indtrådt i kommunens tjeneste. Jeg havde en formodning om, at mine

medarbejdere ville vise mig venlighed på denne dag, og jeg havde den

glæde, at denne formodning viste sig at være rigtig. Men de var ikke

ene om det; til min store overraskelse bragte »Politiken« en jubilæums­

hilsen, underskrevet af »Gratulanten«, dvs. V. Koppel. Den var både

meget venlig og meget morsom; den blev senere optaget i den samling

af artikler af V. Koppel, der udkom på hans 80-års dag under titlen

Medmennesker. Det kan ikke bestrides, at der kom en dag ud af det,

og at dette hovedsagelig skyldtes »Politiken«s omtale, og jeg skal heller

ikke benægte, at jeg var glad ved det og taknemmelig imod Koppel.

Jeg skrev da også og takkede ham. Det sagde min svoger Gunnar Hel-

weg-Larsen, at jeg skulle gøre; selv havde jeg ikke tænkt derpå, men

det var jo min fejl.

I samme forår afgav det fællesudvalg, der var blevet nedsat til for­

handling med Frederiksberg, og for hvilket Henning Koch og jeg var

sekretærer, betænknng og indstiling. Der var ikke kommet meget ud

af sagen. Nogle tekniske forhold, som lige så godt kunne være blevet

ordnede uden fællesudvalgs nedsættelse, var der blevet enighed om.

Men hvad det finansielle angik, var Frederiksberg hverken til at hugge

eller prikke i. Flertallet i det københavnske fællesudvalg indstillede

derfor, at magistraten skulle opfordres til at foretage de fornødne for­

arbejder til udformningen af en henvendelse til staten om en sam­

menslutning af København og Frederiksberg til en kommune og, når

tidspunktet var belejligt, fremsætte forslag til kommunalbestyrelsen

om en sådan henvendelse. Hvilket også blev vedtaget.

Arbejdet som sekretær for dette udvalg var meget belærende, fordi

det medførte undersøgelser på en mængde vidt forskellige områder.

Men det var også meget træls og derhos meget utilfredsstillende, fordi

det efterhånden blev indlysende, at meningerne og viljerne var så kon­

trære, at der ikke kunne komme noget positivt resultat ud af det hele.

En enkelt opgave var det mig dog en stor fornøjelse at arbejde med.

Til brug for fællesudvalget var der blevet indsamlet et omfattende

materiale angående forholdene i udlandet mellem hovedstæderne og

deres nabokommuner; det blev overdraget mig at gennemgå dette

materiale og på grundlag deraf at give en kortfattet fremstilling. Jeg

Vilhelm Jespersen

102