109 / 191
37 år i Københavns kommunes tjeneste
Tidsskrift. Dettes redaktør, daværende fuldmægtig og senere dommer
Aage Sachs, gjorde mig for øvrigt ved den lejlighed en stor tjeneste. I
mit manuskript havde jeg stærkt fremhævet den store forskel mellem
lønnen for administrative embedsmænd i England og i Danmark og
stillet en tabel op herom; men den anden side af sagen: det langt
lavere antal i England af denne gruppe overordnede tjenestemænd og
den forskellige rekruttering havde jeg kun meget overfladisk fået
frem, allerede fordi jeg ikke havde tilstrækkeligt materiale til at give
en nærmere redegørelse herfor. Mit manuskript havde jeg afgivet kort
før sommerferien 1928, og først efter at jeg var taget af sted, begyndte
det at gå op for mig, at sådan som jeg havde skrevet artiklen, måtte
man få det indtryk, at det, som jeg egentlig tilsigtede, var at slå et slag
for en forhøjelse af den overordnede tjenestemandsstands lønninger
herhjemme. At det dårlig passede sig for min stilling som løndirektør i
kommunen at propagandere herfor, var indlysende. Men det var hel
ler ikke på nogen måde min personlige mening, at de engelske løn
satser uden videre kunne tages til forbillede for danske forhold. Vel
mente jeg, at lønnen for danske overordnede burde være højere, men
det var rigtignok også min mening, at skulle lønsatserne ændres i ret
ning henimod det engelske, måtte man også tage lære af England med
hensyn til antal og rekruttering af de pågældende stillinger. Dette sid
ste var imidlertid ikke kommet frem i mit manuskript. - Som jeg foran
har omtalt, plejede jeg i sommerferien at lade alle tanker om kommu
nen hvile. Men denne gang lykkedes det mig ikke; navnlig den famøse
sammenstillings-tabel, der var som skabt til at gå rundt i pressen,
syntes jeg, at jeg måtte få strøget. Straks efter at jeg var kommen
hjem, gik jeg da op til Sachs. Han var til at begynde med meget uvil
lig; arbejdet i trykkeriet med det pågældende nummer var ret langt
fremme, så det ville blive både besværligt og bekosteligt at rette, og
dertil kom, at han som redaktør på det bestemteste måtte modsætte
sig, at bidragyderne bøjede sig for pres udefra. Jeg søgte at forklare
ham, at der ikke var noget menneske, der havde søgt at påvirke mig,
men at det udelukkende var gennem mine egne overvejelser, at jeg var
kommen til det resultat, at mit manuskript gav udtryk for en mening,
som i virkeligheden ikke var min. Jeg tror ikke det lykkedes mig at
overbevise ham om dette sidste; han blev vistnok ved at tro, at borg
mester Hedebol eller andre havde advaret mig. Men han forstod, at
107