113 / 191
37 år i Københavns kommunes tjeneste
godt lide ham. Havde han grund til ikke at ville hilse mig?, det syntes
jeg ikke. Kochs nærmeste medarbejder, kontorchef Gunnar Clausen,
forlod kommunens tjeneste i protest i anledning af Kochs afskedigelse.
Clausen sagde til mig, at den bestyrelse af ejendomsdirektoratets
sager, som havde vakt uvilje mod Koch, havde han - Clausen - været
fuldstændig enig i og haft sit væsentlige medansvar for; når kommu
nalbestyrelsen nu skilte sig af med Koch, ville Clausen ikke sidde til
bage. At Clausen ikke blot følte lyst til at gå, men virkelig også gjorde
det uanset tabet af pensionsretten, stod vel nok i forbindelse med, at
han var ugift, var formuende og desuden - i modsætning til så mange
andre tjenestemænd - gennem sin tjenestegerning havde erhvervet sig
en indsigt og færdighed, som kunne finde umiddelbar anvendelse i
ikke-offentlig virksomhed. Alligevel måtte hans handling fremkalde
beundring. Men at følge hans eksempel havde jeg hverken lyst eller
evne til, og det kunne Koch heller ikke med rimelighed vente af mig.
Jeg havde svaret ham efter bedste skøn, og jeg havde gjort, hvad jeg
kunne over for borgmester Hedebol. Og havde jeg end skønnet galt
med hensyn til de mulige følger for Koch, så havde jeg dog haft fuldt
ret i, at Koch umulig kunne lade trusler afholde sig fra at skride ind
imod en underordnets forseelser.
Tilbage til hovedbogholderiet
Jeg var glad ved mit arbejde, der havde min fulde interesse. Og jeg var
tilfreds med min stilling, jeg var jo nået op i kommunens topklasse.
Men i længden virkede arbejdet med personalevilkårene trættende.
Dette arbejdsområde er en slagmark, hvor kampen ustandselig bølger
frem og tilbage. Så snart et resultat er nået, og man tror, at der nu er
blevet ro om et forhold, dukker der straks nye krav op; det viser sig, at
man ikke er nået til vejs ende; det var kun til en station på vejen. Og så
snart man er bleven godt samarbejdet med en kreds af organisations
folk, kan man let risikere, at der kommer personskifte - nye koste, der
forventes at feje bedre, og som man nu skal til at begynde forfra med.
Jeg har tidligere brugt et udtryk fra fysikken som betegnende for mit
arbejde: jeg skulle finde diagonalen i kræfternes parallelogram. E fter
hånden var der en anden reminiscens fra skoletidens fysiktimer, der
10
*
111