HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Vilhelm Jesperseri

navn, nemlig Økonomidirektoratet, eller måske endnu bedre: Finans-

direktoratet. Arbejdet i dette direktorat var mig ikke ukendt; jeg

havde jo i en årrække været fuldmægtig og ekspeditionssekretær der,

inden personalevæsenet blev udskilt til et selvstændigt kontor, og jeg

blev chef for dette. Også efter at dette var sket, vedblev jeg at have

føling med, hvad der foregik i hovedbogholderiet, fordi Schaarup og

jeg hver dag drak eftermiddagsthe sammen og som gode venner talte

om alt forefaldende. Jeg vidste, at Schaarup havde lagt kommunens

regnskabsvæsen godt til rette efter linier, som jeg kunne være enig i,

og jeg tænkte at dette lå fast, således at det var en nogenlunde rolig

tilværelse, jeg ville gå ind til. Det ville blive et arbejde, som i høj grad

drejede sig om tal, og tal har alle dage virket tiltrækkende på mig.

Endnu et havde betydning for mig under disse overvejelser. Hvis jeg

blev Schaarups efterfølger som direktør for stadens hovedbogholderi

og revision, ville jeg også kunne påregne at få overdraget to bivirk

somheder, som han havde haft, nemlig som administrator af kommu

nens brandforsikringsfond og som revisor i Københavns havnevæsen.

Derved ville jeg blive i stand til uden tab, og endda med en mindre

fordel, at kunne opgive mit hidtidige bierhverv som kritisk revisor for

skole- og ungdomshjem. Det var min virksomhed som borgmester Jen

sens sekretær i bestyrelsen for Flakkebjerg og Landerupgaard, der

havde ført til, at jeg i sin tid af det pågældende ministerium fik tilbudt

stillingen som kritisk revisor, ved hvis overtagelse jeg opgav sekretær

hvervet for Flakkebjerg og Landerupgaard. Oprindelig lagde det nye

hverv ikke stærkt beslag på mig. Men det gik her som i så mange andre

forhold således, at tingene efterhånden blev mere indviklede, og jeg

var nu lidt besværet af hvervet og ville gerne afgive det. Det ville altså

kunne lade sig gøre, hvis jeg blev Schaarups efterfølger.

Borgmester Hedebol tog godt imod min henvendelse; det var åben

bart, at han gerne ville have, at jeg skulle søge stillingen. Men han

ville ikke give slip på mig ved personalevæsenet; han ville have, at jeg

indtil videre skulle forene stillingen som direktør for hovedbogholde

riet med ledelsen af personalevæsenet. Vi skulle så se at finde en dygtig

mand, der kunne blive kontorchef og som sådan aflaste mig. Om alt

gik vel, kunne han efterhånden gøre min deltagelse i arbejdet med

personalesagerne overflødig og - ligesom jeg i sin tid - få kontorchef-

114