111 / 191
37 år i Københavns kommunes tjeneste
nærmere angivet beregningsmåde, og at han havde fået den ansøgte
tilladelse. Det ville jeg for min del anse for den rigtige fremgangs
måde. Men sandt at sige troede jeg ikke, at det var de fleste, der havde
båret sig sådan ad. Det var vistnok en udbredt opfattelse både hos
dem, der bevilgede chefsbiler, og hos dem, der fik rådighed over så
danne biler, at meningen hermed ikke var, at bilerne kun skulle kunne
bruges i tilfælde, hvor den pågældende chef ellers kunne have taget en
taxa på kommunens regning. Meningen var snarere, at bilen skulle
tjene til hvad man kunne kalde: at forlænge hans aktionsradius. Der
var for øvrigt ikke noget, der bedre viste, hvor uklart sagen lå, end den
omstændighed, at kommunen i denne regulativrige tid aldrig havde
udfærdiget noget regulativ eller anden vejledning for brugen af tjene
stebiler. Denne uklarhed måtte i påkommende tilfælde komme Koch
til gode, og desuden tænkte jeg, at magistraten af principielle grunde
ville være tilbageoldende med at lægge vægt på anklagen fra en
underordnet, der med rette blev draget til ansvar for sine forseelser.
Dette svar var vistnok omtrent hvad Koch havde ventet sig, og han
gjorde nu indberetning til magistraten om den pågældende tjeneste
mand med det resultat, at denne blev afskediget på gråt papir, uden
pension. Men også Koch blev afskediget, ganske vist med 3 måneders
varsel og med fuld pension, men dog afskediget. På pressens fore
spørgsel om, hvorvidt grunden til afskedigelsen måtte søges i overtræ
delser eller misligheder under nogen form, svarede borgmester Hede
bol uforbeholdent nej. Grunden måtte søges i, at borgmesteren havde
fundet, at han under hensyn til det omfang og den betydning, som
ejendomsdirektoratet var vokset til, ikke kunne ønske, at Koch frem
deles skulle lede dette. Mere fik man ikke at vide, og da både Koch selv
og andre forlangte nærmere besked, førte det ikke til andet, end at
ordføreren for borgerrepræsentationens udvalg udtalte, at der ikke
over for borgerrepræsentationen var fremført nogen anklage mod
Koch for tjenesteforseelse, men at sagen angående den afskedigede
tjenestemand havde vist, at Koch var uskikket til at lede ejendoms
direktoratet, så omfattende som dette embede var blevet.
Tjenstlig havde jeg, som allerede nævnt, ikke med sagen at gøre, og
jeg har ikke set sagens akter. Men jeg talte naturligvis med borgmester
Hedebol om den, og jeg fremhævede over for ham, hvor betænkeligt
det var, når en chef gjorde indstilling om en notorisk strafskyldig
10
109