112 / 191
underordnet, da at skride ind imod chefen på grundlag af eller dog i
anledning af sigtelser fra den strafskyldiges side. Jeg forstod på borg
mesteren, at han gerne ville have skærmet Koch, men at der var an
dre, der ville fælde ham, og at disse var bleven de stærkeste.
At borgmester Kaper på forhånd har været imod Koch, vidste jeg
allerede fra mit første møde med borgmester Kaper, således som jeg
foran har fortalt om det. Men der var også andre i kommunalbestyrel
sen, der havde modvilje imod Koch, også inden for borgmester Hede
bols eget parti. Koch var af naturen ganske uimponeret af magthavere
og overordnede som sådanne. I sin pure ungdom lod han sig opstille
som socialdemokratiets modkandidat imod den dengang almægtige
Alberti. Da Københavns kommunalbestyrelse nogle år senere indførte
boligtvang for tjenestemænd, gav han den en ordentlig salut i »Politi
ken«, som jeg tidligere har omtalt. Engang senere var han på ny ude
med en artikel, så vidt jeg husker også i »Politiken«, hvori han ret
utilsløret beklagede sig over de besværligheder, som kommunens ejen
domsadministration havde af, at der var kommunalbestyrelsesmed
lemmer, som under behandlingen af kommunens ejendomshandler
ønskede at tilgodese privatinteresser. Jeg hørte engang Koch sige,
halvt beundrende, halvt drillende, til en anden tjenestemand: »De har
store gaver til at omgås overordnede!« Det havde Koch ikke; han er
nok kommet til at træde forskellige over tæerne, og dette kom ham nu
til skade.
Efter udtalelserne fra borgmester Hedebol og ordføreren i borger
repræsentationens udvalg var det ikke brugen af tjenestevognen, der
var grunden til hans afskedigelse. Formelt er dette selvfølgelig rigtigt;
ellers måtte der også have været anvendt en hel anden fremgangs
måde, og Koch kunne i så fald rimeligvis have indbragt sagen for
domstolene. Men jeg har vanskeligt ved at tro andet, end at dette for
hold i realiteten har været i alt fald medvirkende, og at jeg for så vidt
skønnede fejl i min samtale med Koch, inden han bestemte sig til at
indgive klage over sin underordnede.
Koch forlod rådhuset uden at sige farvel til os andre, og da jeg nogen
tid efter mødte ham på gaden, vendte han sit hoved bort og ville ikke
modtage min hilsen. Det bedrøvede mig. Vi havde kendt hinanden og
haft tjenstlig forbindelse i mere end et kvart århundrede, og uden at
der bestod noget intimt forhold imellem os, kunne jeg ganske afgjort
Vilhelm Jespersen
110