![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0108.jpg)
Tjenestemandsvilkårene i de forskellige lande ligner i vore dage
hverandre meget. Emnerne og argumenterne i de diskussioner, der
foregik i England, var mig i den grad gode kendinge, at det under
tiden kunne forekomme mig, at hvis det ikke var for de sproglige van
skeligheders skyld, kunne jeg såmænd godt overtage en stilling i per
sonaleadministrationen der. Men det var naturligvis en misforståelse.
Der var også mange og store forskelle. Blandt disse forskelle var der
en, som jeg med personlig interesse bemærkede mig, nemlig den, at
det ikke er en særlig juridisk eller nationaløkonomisk eksamen, der
normalt kræves som adgangsbetingelse til de højere administrative
stillinger, men at aspiranterne til disse stillinger underkastes konkur
rence-eksaminer ved The Civil Service Commission dels i visse tvungne
fag af almindelig kulturel karakter og dels i specielle fag efter eget
valg inden for a) historie, b) sprog, c) eksakte videnskaber eller d) øko
nomi, politik, jura og filosofi. Den specielle indsigt, som udkræves til
de forskellige administrative hverv, regnede man med måtte erhverves
under selve arbejdet, og hvis der under dette forekom udpræget juridi
ske problemer, måtte man tilkalde sagkyndig bistand udefra. I forbin
delse hermed stod det, at antallet af hvad vi ville kalde akademisk
uddannede administrationstjenestemænd - sekretærer, fuldmægtige
osv. - var forholdsvis meget mindre end hos os, men til gengæld var de
rigtignok også meget højere lønnede. Ordningen med konkurrence
eksaminer og i det hele med ansøgernes prøvelse gennem The Civil
Service Commission er for øvrigt i sin oprindelse bevidst rettet imod
parlamentsmedlemmers indflydelse på besættelsen af tjenestemands
stillingerne. Denne indflydelse - den såkaldte patronage - var i den
første halvdel af det 19de århundrede blevet overvældende, indtil
regeringen i midten af århundredet ved et rask kup indførte The Civil
Service Commission og dermed afskaffede patronage. Dette fik også
følger i kommunerne; i London var blanketter til ansøgning om an
sættelse i kommunale stillinger forsynede med en fodnote, hvori det
oplystes, at hvis en ansøger til en stilling henvendte sig til et medlem af
stadens råd eller mødte med en introduktions- eller anbefalingsskri
velse fra ham eller hende, ville det blive anset for at diskvalificere den
pågældende!
Alt dette og meget mere fandt jeg så interessant, at jeg skrev en arti
kel om det og sendte den til og fik den optaget i Nordisk Administrativt
Vilhelm Jespersen
106