![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
37 år i Københavns kommunes tjeneste
fik her lejlighed til at undersøge forholdene i Stockholm, Oslo, Berlin,
Paris og London. Problemet var overalt det samme. Den oprindelige
by vokser så stærkt, at grænserne sprænges, og bebyggelsen trænger
ind i nabokommunerne. Men udviklingen foregår uensartet; den mere
velhavende del af befolkningen samler sig i en eller nogle enkelte af de
omliggende kommuner, medens arbejderbefolkningen dels flytter til
andre kommuner end dem, der foretrækkes af de velhavende, dels bli
ver boende i den oprindelige. Efter nogen tids forløb er på denne måde
det hele bysamfund blevet fordelt på en række kommuner, hvoraf
nogle er rige, og andre er fattige. Når der så rejses krav om at imødegå
denne urimelighed ved at samle det fælles bysamfund til en kommune
eller subsidiært at tilvejebringe en fyldestgørende skatteudligning,
gøres der fra de velhavende kommuner en masse forskellige indven
dinger herimod, medens det hovedsagelige motiv til modstanden - at
det er dejligt at have fordelene ved at leve i et hovedstadsområde uden
at skulle betale sin fulde andel af udgiften derved - søges tilsløret mest
muligt. Så langt har bevægelsen nogenlunde været ens overalt. Men
med hensyn til, hvorledes man har søgt at bryde denne modstand, og i
hvilket omfang dette er lykkedes, var der store forskelle. - Det interes
serede mig i høj grad at studere dette, og det morede mig at skrive
derom. Mit lille opus kom da også med som et bilag til betænkningen.
Men jeg kan ikke smigre mig med, at det vakte opmærksomhed; sandt
at sige tror jeg ikke, der var mange, der læste det. Og der er det kede
lige ved sådan et arbejde, at det forældes hurtigt; i løbet af få år kan
der være foregået væsentlige forandringer. Men på den anden side er
selve tovtrækningen imellem de modstående interesser af en forunder
lig stabilitet; det er, som om der ikke kan komme nogen endelig løs
ning af problemet. Havde måske kun meget få andre noget udbytte af
dette mit arbejde, så havde jeg selv megen glæde af udarbejdelsen,
fordi det er en stor forfriskelse at se lidt nærmere på, hvorledes man
andetsteds stiller sig over for de samme spørgsmål, som man selv tum
ler med.
På mit egentlige felt - personalevæsenet - havde jeg i al beskedenhed
søgt at orientere mig lidt i forholdene i udlandet. I efteråret 1923
havde magistraten ladet belysningsdirektør Børresen og mig deltage i
et - kortvarigt - kommunalt kursus i Berlin på det derværende univer
sitet. Der var kommet indbydelse fra Tyskland, og der var vist fra den
103