120 / 191
revisorstillinger. Men færdig med sine overvejelser var han ikke ble
ven, og det hele lå meget ømfindtligt, da jeg tiltrådte. Jeg måtte na
turligvis tage mig den fornødne tid til at komme ind i forholdene. Men
da jeg var kommen det, var jeg ikke længere i tvivl om, hvad jeg skulle
gøre; jeg måtte erkende, at det var nødvendigt, at revisionen fik en
kontorchef, der kunne forestå og lede revisorernes arbejde. Den tid,
direktørstillingens øvrige arbejde levnede mig til at beskæftige mig
med revisionen, var alt for lille til, at jeg kunne holde ledelsen effek
tivt i min hånd, og det var på den anden side for risikabelt at overlade
det hele til de enkelte revisorer. Jeg gik så til borgmester Hedebol og
fik hans tilslutning til, at vi på næste normeringsforslag optog en ny
stilling som kontorchef for den administrative revision; forslaget blev
gennemført på budgettet for 1933/34, og stillingen blev fra 1/4 1933
besat med den yngste revisor, Rudolf Nielsen.
Da England gik fra guldet
Kommunens store kapitalforbrug havde ængstet Schaarup i hans sid
ste direktørtid, og han havde talt med mig om det. Noget af det første,
jeg efter min tiltræden gav mig i kast med, var at undersøge dette for
hold nærmere.
Kommunens almindelige årlige udgifter, herunder vedligeholdel
sesudgifter, afholdes af de løbende driftsindtægter. Det er det, som
driftsbudgettet - budgettet som vi ofte simpelt hen kaldte det - hand
ler om. Men pengene til udvidelser, nyerhvervelser og nyanlæg må
skaffes på anden måde, hvilket i praksis for størstedelen betyder gen
nem lån. Hidtil havde det årlige kapitalforbrug gennemsnitlig kunnet
anslås til ca. 25 millioner kroner. Men nu var antallet og størrelsen af
bevillinger på kapitalbudgettet steget; i 1929/30 var der forbrugt 38
millioner kroner, og ved årets udgang resterede der bevillinger på 41
millioner kroner, som endnu ikke var kommen til anvendelse. I det
nye år fortsatte og forstærkedes bevægelsen; nye bevillingsforslag
fulgte slag i slag på praktisk talt alle områder: skoler, hospitaler, kom
munale beboelseshuse, gasværker, elektricitetsværker, sporveje, torve
anlæg; alt skulle gøres, det skulle være stort, og det skulle være straks.
I halvåret 1/4-30/9 1930 bevilgedes 27 millioner kroner; den 9/10 1930
fulgte 20 millioner kroner til H. C. Ørstedsværket efter; i udvalg be
Vilhelm Jespersen
118