14 / 209
København i i74o ’rne
A f Poul Strømstad
Tiden
K øbenhavn var i m idten a f 1700-årene Nordens største by med
sine ca. 80.000 indbyggere. Den var hovedstad i et rige, der strakte
sig fra Nordkap til Elben, og den var residensstad for den ene
vældige konge, Frederik den 5.
Selv om dobbeltmonark iet D anm a rk—Norges territorium var
udstrak t, var dets folkemængde lille, og dets politiske og økonomiske
styrke ringe. Dette bevirkede, at D anm ark udenrigspolitisk måtte
balancere mellem stormagterne. Det diplomatiske intrigespil mel
lem de europæiske hoffer trivedes godt og nåede i denne periode et
højdepunkt. Så længe England og Frankrig stod sammen, holdt
D anm ark sig til dem, men omkring 1730 kom det til et brud mellem
disse to stormagter. England allierede sig med Rusland og Østrig,
og da D anm ark indgik forbund med disse to lande, knyttedes det
også nærmere til England. Forholdet til Sverige og den gottorpske
hertugs krav på Slesvig bevirkede im idlertid, at der i slutningen af
1730’rne skete en ændring i Danmarks holdning. M an nærmede sig
Frankrig , der stod som Europas stærkeste magt. F rankrig ønskede
et neu tra lt Danmark , bl. a. a f hensyn til handelen, og da Danmark
forventede fransk støtte i det slesvigske spørgsmål, og da Frankrig
sam tidig tilbød større subsidier end England, indgik man i 1742 en
trak ta t med Fudvig den 15.s Frankrig.
D anm ark havde været en a f hoveddeltagerne i Den store no r
diske K rig, der afsluttedes i 1720 med freden i Frederiksborg, men
både i Christian den
6
.s og i Frederik den 5.s regeringstid undgik
landet at blive indd raget i krigshandlinger. På trods a f at D an
mark havde indgået den ovenfor om talte trak ta t med Frankrig, der
i de følgende år m åtte udkæmpe en række krige, lykkedes det at
holde landet neu tralt. Denne lange neutralitetsperiode var sær
deles gunstig for den danske handel, som kunne udfolde sig nogen
lunde uh ind ret trods de usikre tilstande på havene.
Figesom i de andre europæiske lande prægedes Danmarks
økonomiske politik a f de merkantilistiske ideer. Den enkelte stat
skulle søge at vinde magt og indflydelse ved at have en gunstig han
delsbalance overfor ud landet. M an ønskede at ligge inde med en
stor pengebeholdning, som bl.a. kunne bruges til betaling a f de
hærstyrker, som man inden de nationale hæres opståen m åtte
hverve i tilfælde a f krig. For at fremkalde den gunstige handels
balance støttede man den indenlandske produktion og handelen, så
disse erhverv kunne bringe fremmed valu ta og ædelmetaller til
landet. I praksis beskyttede man den danske produktion mod uden
landsk konkurrence ved at lægge høje toldafgifter på fremmede va
rer eller ved ligefrem at udstede indførselsforbud imod varer, der
kunne fremstilles her i landet. Desuden indkaldte man dygtige
udenlandske håndværkere og fabrikan ter for at nyde godt a f deres
viden og erfaring, og endelig ydede man støtte i form a f tilskud, lån
eller privilegier til alle, der ville fremstille varer, der kunne ekspor
teres og derved bringe penge til landet. For at udnytte den fordelag
tige neutralitetsstilling oprettedes danske handelskompagnier, i
1732 f.eks. Asiatisk Kompagni, som handlede på Indien og Kina.
Selv om mange a f de hjemførte varer afsattes i København, blev
store 'mængder dog videresolgt, og en omfattende transithandel
foregik over København , hvor en velhavende købmandsstand op
stod. Ofte forarbejdedes varerne i København, før de sendtes
videre, som f.eks. sukker, der hentedes hjem fra Vestindien, men
raffineredes på sukkerhuset i København. For at gøre det lettere for
erhvervslivet at fremskaffe kapital til nye foretagender oprettedes i
1736 K u ran tbanken , som i en årrække ved lån til en lav rente var
med til at øge den økonomiske aktivitet.
9