19 / 209
voldene havde forbudt al højere, g rundm u re t bebyggelse. K un
enetages bindingsværkshuse m åtte bygges herude, og ejerne m åtte
regne med, at deres huse ville blive nedrevet eller afbrændt i til
fælde a f et Qendtligt angreb for at hindre fjenden i at søge dækning i
bygningerne.
Uden for portene var m indre forstadsbebyggelser vokset op.
Bystyret så skævt til disse ureglementerede bykvarterer, som ofte
var tilflugtssted for folk, der ville undd rage sig de skatter, som var
pålagt byens borgere. Husene kunne også være farlige skjulesteder
for en angriber under en krig.
Fra portene førtes færdselen ind mod bym idten ad hovedgaderne.
F ra Vesterport kørte man ad Vestergade tiLGammeltorv og fort
satte ad Klædeboderne, den nuværende Skindergades vestlige del,
og Skoboderne, Skovbogade, ud i V immelskaftet og videre til
Amagertorv. Herfra kunne man komme videre ad Ø stergade til
Kongens Nytorv. Kom man nordfra ind ad Nørreport, var hoved
færdselsåren Nørregade, men efter at porten i 1671 var blevet
flyttet hen for enden a f Frederiksborggade, fulgte færdselen Køb-
magergade til Amagertorv. Amagerport, hvis accisebod er bevaret
i Torvegade, åbnede sig ud mod det frugtbare Amagerland , byens
spisekammer. Herfra kom de mange am agerbønder, der for
synede byen med frugt, grøntsager og andre fødevarer.
Udover Kongens Nytorv, som var byens største torv, var der kun
få åbne pladser. Amagertorv havde næsten sin nuværende form,
men var lidt smallere i den vestlige ende, og Højbro Plads eksi
sterede endnu ikke. H er lå i stedet, indtil Københavns anden store
b rand i 1795, en huskarré, som lukkede torvet mod Christiansborg
Slot. Gammel- og Nytorv var adskilt a f byens rådhus, som lå
næsten m idt på den nuværende plads med facade mod Caritas-
springvandet. G råb rød reto rv eller Ulfeldts Plads, var opstået i
1664, da man nedrev Corfitz Ulfeldts gård. Ku lto rvet var det
yngste af torvene, opstået efter b randen i 1728, mens Vandkunsten
14
og Nørretorv eller Skidentorv inden for N ø rrepo rt stammede fra
gammel tid.
På torvene foregik en stor del a f byens detailhandel. H e r opslog
sælgekonerne deres boder, og her falbød bønderne deres varer.
Stort set kunne man få alle varer på alle torvene, men naturligvis
har der været en vis specialisering. Ville man f. eks. have fisk, m åtte
man til Vandkunsten , mens lervarer og tøj især kunne fås på
G råbrødretorv .
Åbne pladser fandtes også omkring kirkerne, men ofte var de helt
omgivet a f høj bebyggelse, som f. eks. ved Helligåndskirken. H er
var kirkegården skjult a f en randbebyggelse, hvor g itteret langs
Amagertorv står i dag. K irkegårdene omkring kirkerne var for
længst blevet for små, og man havde m å tte t oprette assistenskirke
gårde run d t om i byen. I Fiolstræde lå Vor Frue Kirkes assistens
kirkegård, der kaldtes L inden, og and re kirker havde kirkegårde i
Åbenrå, Landgreven, Gammel M øn t og Larslejsstræde. Disse
kirkegårde lå inde i bebyggede karréer helt omgivet a f bebyggelsen,
således som det delvis kan ses i vore dage på Garnisons K irkegård
ved Dag Hammerskiolds Allé. Først i 1760 indviedes Assistens
K irkegård på Nørrebro, men det var vanskeligt at vænne folk til,
at begravelser skulle ske uden for voldene.
Byen havde ti kirker, hvo raf Vor Frue var domkirke. De øvrige,
som også alle eksisterer endnu, var Sankt Petri, Helliggejst, Sankt
Nikolaj, Holmens, T rin itatis, Reformert, Garnisons, Citadels og
Vor Frelsers Kirke.
De forskellige erhverv og sociale g rupper ho ldt til i forskellige
kvarterer. Adelen, hvo raf mange deltog i statsstyret, samlede sig
dels a f praktiske grunde, dels a f ambition i nærheden a f kongens
slot. F ra Kongens Nytorv og Frederiksholm var der forholdsvis
kort til slottet og cen traladm in istrationens kontorer på Slots
holmen, og mange a f adelspalæerne lå derfor her. Langs Østergade
og Købmagergade boede også en del adelige, men a f hensyn til