17 / 209
men med Mingottis italienske operaselskab, som Frederik den 5.
indkaldte i 1747. Dette ensemble fremførte operaer, ligeledes på
Charlo ttenborg , og den tyske komponist G. W. Gluck op tråd te i
1749 som kapelmester for selskabet. I 1748 kunne man tage det
nyopførte kongelige teater på Kongens Nytorv i brug, og her i
Eigtveds bygning fik teaterkunsten gode vilkår.
Der var dog et punkt, den enevældige konge udfoldede sig på:
bygningskunsten. Ligesom tidens andre enevoldskonger var
Christian den
6
. stærkt op taget a f at skabe en imponerende ark i
tektonisk ramme om sig selv og hoffet. Hans far, Frederik den 4.,
havde i 1720’rne ladet det gamle Københavns Slot ombygge og
modernisere, men allerede få år efter lod Christian den
6
. slottet
rive ned til grunden . I stedet opførte han 1732—40 med E. D.
Hausser, N. Eigtved og L. T h u rah som arkitekter det nye slot, der
fra 1741 kaldtes Christiansborg. Dette slot, det første Christians
borg, der bortset fra R idebaneanlægget nedbrændte i 1794, var
efter danske forhold et meget stort og kostbart slot. Det indeholdt
over 300 gemakker, værelser og sale, i v induerne var der indsat
17.790 ruder, og der var to »machinstole«, elevatorer, som »kunne
gaa commode op og ned« med de kongelige personer. Til gengæld
havde slottet kostet en sum, der svarede til værdien a f alt jordegods
på Sjælland.
Men ikke nok med det. Sam tidig med at dette kæmpeslot blev
opført, lod dronningen, Sophie M agdalene, Laurits de T hu rah
bygge Hirschholm Slot, i Jægersborg Dyrehave byggede han for
kongen et jagtslot, Erem itagen, i Roskilde arbejdede han på
Palæet, foruden at andre byggearbejder også var i gang. Sam tidig
med at København skulle genopbygges efter branden i 1728, blev
de mange penge, som erhvervene indtjente, forvandlet til monu
menter for den enevældige kongemagt.
Byen
Sammenlignet med London og Paris var K øbenhavn selv med sine
75—80.000 indbyggere en lille by. Alligevel rumm ede den næsten
en tiendedel a f den danske befolkning. Ved at favorisere hoved
staden på and re danske byers bekostning havde man her inden for
de gamle volde fået samlet en væsentlig del a f den viden og kapital,
som var vigtige forudsætninger for landets placering i økonomisk,
politisk og kulturel henseende.
København var fra gammel tid en befæstet by, og i 1700-årene
lå den omgivet a f forsvarsværker, der var opbygget gennem lang
tid. Den ældste del a f voldene var Nørre- og Vestervold, der for
store deles vedkommende stammede fra m iddelalderen. En rest a f
dette forsvarsanlæg er det såkaldte Ja rm e rs T å rn , hvis rester endnu
kan ses på Ja rm e rs Plads ved H. C. Andersens Boulevard, mens et
andet a f tårnene, H an e tå rn e t, er markeret med en cirkel i sten
broen ud for Larslejsstræde.
Christian den 4. sløjfede i begyndelsen a f 1600-årene-den gamle
Østervold, der i en bue strakte sig fra det nuværende gadekryds ved
Nørrevoldgade—Gothersgade til om råde t omkring Kongens Ny
torv. H an ville udvide byen, og fra 1606 opbyggedes derfor et nyt
voldsystem langs Østervoldgade uden om Rosenborg og ud til
vandet, hvor det afsluttedes med et fort, Sankt Annæ Skanse, der
lå på det sted, hvor Kastellet i 1660’erne blev anlagt. Ved dette
voldanlæg udvidedes byens areal til mere end det dobbelte, og
efterhånden opstod her et helt nyt bykvarter, Ny-København. H e r
ude byggedes fra 1630’rne Nyboder til Holmens faste stok, og
Christian den 4. begyndte også at bygge en stor kirke, Sankt
A nna R o tunda , som sammen med Nyboder skulle indgå i en stor
stilet bebyggelsesplan for om rådet, Oktogonplanen . Hverken
planen eller kirken blev dog nogensinde fuldført. Ude i det
sumpede terræn ved kysten fik K øbenhavn i 1627 en ny toldbod,
der lå om tren t der, hvor vore dages toldbod ligger.
12