33 / 209
Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg
A f Victor Hermansen
Om de to Kunstnere, som ha r frembrag t denne Række Malerier,
ha r man hidtil ikke vidst stort mere end deres Navne, som var
malet paa Bagsiden a f Kunstværkerne. Im id lertid er det dog muligt
at oplyse et og andet om deres personlige Forhold, og selv om
ingen a f dem fortjener at mindes for deres kunstneriske Indsats,
er deres Betydning som topografiske Skildrere —med alt Forbe
hold - dog saa stor og deres Værker saa ofte benyttede, at det ikke
vil være uden Interesse at samle de spredte E fterretninger om deres
ydre K aar.
I den meget mærkelige, ældste Vejviser over København , som
den norskfødte, teologiske K and id a t Hans Barhow skrev i 1748, og
som med Rette a f Sam tiden kaldtes »et Slags Register over ad
skillige Stadens K va rte re r med K ritik om en Del Beboere, hist og
her fornærmelig«, nævnes under Østergade, n aa r man kommer ind
fra Amagertorv paa den højre H aand næst efter M adam Grøn,
Borgmesterens Enke: »Rach, Værtshusmand, catholsk, h a r en Søn,
som er Maler«. Der kan ikke være Tvivl om, som da ogsaa U d
giveren a f denne Vejviser h a r gjort opmærksom paa, at denne
M aler er den samme som den
Johannes Rach
, der i Aarene 1748-50
forfærdigede adskillige Perspektivstykker til Kongen. Men ud fra
denne Oplysning kan man yderligere finde en hel Del Enkeltheder
vedrørende Malerens Levned. Gennem Indkvarte ringsm and
tallerne kan man følge Brændevinsbrænder Christoffer Rach i den
T id, han boede paa Østergade. Det begyndte med, at han fra 1730
boede til Leje i Kælderen under Skipper Gregers Christensens Hus,
Østergade Nr. 50, men efterhaanden tjente saa mange Penge, at
han i 1738 kunde erhverve sig Genboejendommen, Østergade 53.
Det var en Bygning paa to Stokværk, med seks Fag mod Gaden og
Kvist over de to Fag, og med et Sidehus til Brændevinsbrænderi,
men intet a f den er bevaret. Den m aatte i 1853 vige for en Nybyg
ning i 4 Etager. Christoffer R ach nævnes endnu i M and ta lle t for
1757, men da han derefter ikke omtales, m aa m an formode, at han
er død i det følgende Aar. Dette viser sig ogsaa at holde Stik, thi i
Skiftekommissionens Arkiv ligger Skiftet efter ham , a f hvilket det
fremgaar, at han døde den 12. August 1758. Um idde lba rt før sin
død h a r den gamle Brændevinsbrænder den 19. J u n i 1758 und e r
skrevet og beseglet et Dokument, som indeholder en »Regning paa,
hvad min Søn, Johannes Rach , foruden hans mødrene Arv ha r be
kommet og hvad jeg til and re p aa hans Vegne h a r betalt«. H an op
gør Beløbet her til 681 Rigsdaler 1 M ark 5 Skilling og tilføjer »om-
endskønt jeg over 400 Rigsdaler h a r mere udgivet end paa om-
staaende specificerede Regninger er anført, som jeg til alle T ider
kan med Ed bekræfte, og for de 3 Aar, hvor han laa hos mig uden
Kondition , fra 1747-1750, kunde jeg vel i Regningen have anført
1det mindste 130 Rigsdaler«. A f faderlig Kærlighed vilde han dog
ikke berøre eller anføre sin Søn dette til Last, men kun fastsætte, at
de direkte Udlæg paa 681 Rigsdaler skulde afkortes i A rveparten .
De to V itterlighedsvidner erklærede, at Christoffer R ach »med
sund Fornuft h a r forseglet og underskrevet dette, efter at Reg
ningerne var ham forelæst«, og heldigvis er disse Bilag blevet
bevaret.
I det første a f disse kvitterer Johannes R ach i 1742, da han var
22 Aar gammel, Faderen for sin mødrene Arv p aa 133 Rigsdaler
2 Mark. I en Alder a f 14 Aar havde Johannes R ach nemlig mistet
sin Moder, Anne Christine Christensdatter (der døde den 1. Fe
b ru a r 1736). A f dette Beløb havde Faderen betalt de 50 Rigsdaler
til Johannes Rachs Læremester, Skildreren H r. Wickman, efter
K on trak t ved Lærens Indtrædelse, og Resten blev udbe ta lt i rede
Penge med R en te r til J u n i Term in 1742. Johannes Rach und e r
skriver sig paa dette T idspunk t som Skildrersvend, men maa være
28