![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0034.jpg)
udlært i Ju li 1742, da Faderen yderligere betaler 100 R igsdaler for
hans Lære til den kgl. Flofskildrer Peter W ickmann og endda for
strækker ham med Udstyr og Rejsepenge til Set. Petersborg. En ny
K lædning kostede 50 Rigsdaler, Lintøj og en Sølvkaarde fra H erm an
Borgers nævnes ogsaa b land t Nødvendighederne til Rejsen, og
endelig hk han 60 Rigsdaler i Rejsepenge. H vo rnaa r Johannes
Rach er kommet a fS ted , og hvorlænge han ha r været borte, lader
sig ikke sige med Sikkerhed, men en Regning paa adskillige Farver,
som er leveret til Johannes Rach og dennes Kompagnon, Mons.
Jo h a n Hertzog, i T iden fra den 24. September 1743 til 21. J a n u a r
1744 kunde tyde paa, at Petersborgrejsen ikke er kommet istand
førend Begyndelsen a f 1744, og en Forskrivning paa 10 Rigsdaler
til Mons. Jessen, som Johannes Rach den 12. April 1745 lovede at
betale 3 Uger efter Paaske, giver T idspunk tet for, hvo rnaar han i
hvert Fald er vendt tilbage til København. At han efter Rejsen
ikke h a r været særlig velaflagt, viser denne Forskrivning iøvrigt,
idet han maa betale Regningen (for Vest og Bukser) ad to Gange,
med 3 og 5 Rigsdaler, og endda hk Skræderen til at afkorte 2 Rigs
daler i Beløbet. Yderligere m aatte han om E fteraaret laane 10 Rigs
daler, som han først hk betalt et halvt Aar efter den fastsatte Tid,
og a f Faderen hk han i samme Aar efterhaanden dels rede Penge i
Smaabeløb, dels betalte denne for hans Klæder og andre Udgifter.
To a f Posterne er ganske betegnende, idet de viser, hvorledes han
hk Pengene og hvad han brugte dem til. Den ene Gang maatte
Faderen betale en Jød e 32 Rigsdaler, som Johannes Rach havde
laan t hos denne, og den anden Gang, i December 1747, m aatte han
udlægge 19 R igsdaler for en Sølvkaarde. Paa dette T idspunk t maa
Johannes Rach dog have været istand til at tjene en Del til Livets
Ophold, thi fra 1747 til 1750 var han beskæftiget med at male for
Hoffet. Det er sikkert ogsaa i den Anledning, at han paany maa
udstyres med en Pyntekaarde med Sølvgreb. Den første For
bindelse, han havde med Hoffet, var da han i November 1747 af♦
leverede fem malede Prospekter og da han i December overrakte
Kongen 3 Tom er med Prospekter i Kobberstik over hele Konge
riget Sverige og derfor modtog et Beløb paa 70 Rigsdaler. Det er
dog muligt, at han kun ha r skaffet dette Værk hertil og ikke selv
ha r været Mester for disse Prospekter, idet baade selve K v it
teringens Form peger i denne Retn ing og vi ellers ikke hører om
ham , at han h a r givet sig a f med at stikke i Kobber.
F ra det følgende Aar 1748 véd vi, at han har været i Byen, idet
han baade nævnes i den før om talte Vejviser og har signeret en Del
a f sine M alerier a f københavnske Prospekter (Amalienborg,
Bremerholms K irke, Christianshavn, Set. Peders Kirke, K øben
havn set fra Christianshavn) med dette Aarstal. Desuden nævnes
han i Partikulærkassens Regnskab, hvor hans egenhændige K v it
teringer foreligger, dels for fem Perspektivskilderier og dels for to
Frugtstykker. I Resten a f A aret 1748, i 1749 og 1750 leverede han
derefter ikke m indre end 152 M alerier til Hoffet. Regnskabsbi
lagene er underskrevne a f ham , men det fremgaar dog klart af
Paaskrifterne paa Billederne, at de paa en M aade, som man nu
næppe kan klare uden mere Besvær, end Opgaven frister til, er
fremgaaet a f et Samarbejde med Hans Heinrich Eegberg. Alligevel
synes Rach stadig at have været i Pengevanskeligheder, thi i 1749
udstedte han til Jød en Israel Magnus Gabriel en 2-Maaneders
Veksel-Obligation, som Faderen m aatte betale og senere m aatte
denne a tte r forstrække ham med Smaabeløb. Med den sidste
Kv ittering a f 14. M arts 1750 for tyve Prospektstykker a f Slotte,
K irker og and re Bygninger, som Rach udstedte til Partikulær
kassen, forsvandt han derefter for nogle A ar og dukkede først op, da
Faderen var død og Skiftet efter denne skulde foretages.
I sine sidste Aar havde Brændevinsbrænder Rach giftet sig igen,
denne Gang med Svendborg Jø rgensdatte r, men i dette Ægteskab
var der ingen Børn, saaledes at Sønnen a f første Ægteskab var
eneste Arving, idet en Søster, Ursle Marie, som i 1736 var 4 Aar
29