29 / 209
altsaa valgt den gængse hesteskoformede Slotsform, vilde Anlægget
som Helhed have tab t i K raft, de to Slotsgaarde, den snævre indre,
den aabne ydre, m aa tte glide over i h inanden uden nogen Mulighed
for at kunne assimileres, rum ligt set, men med det sikre Resultat,
a t Ridebanens Bevægelsesmotiv løb »tot« i H u lheden i Stedet for
at stødes tilbage i en T ilstand a f la ten t Spænding. En sammen
lignende V urdering a f Christiansborg som Anlæg kan ikke gives i
denne knappe Ind ledn ing , - den vil blive foretaget a f Forfatteren
andet Steds; det skal kun bemærkes, at alle Udviklingslinier løber
sammen i Mellem- og Sydtyskland.
Det kan ikke undre, at et saa stort Byggeforetagende som det nye
Residensslot paa forskellig M aade m aatte øve Indflydelse paa
Stadens fornemme Boligarkitektur, — naturligvis i særlig G rad
Hovedfagadernes Udsmykning. I en G ruppe Palæer, hvis O p
førelsestid falder mellem 1738 og 1746: Asiatisk Kompagnis, Barch-
manns, Grøns og Kløckers Gaarde, spores denne Paavirkning, ikke
blot deri, at kraftigere V induesfordakninger anvendes, delvis af
samme Type som Slottets, men i særlig G rad derved, at Fagaderne
overhovedet faar et mere konstruktivt end o rnam en talt Præg. Der
anvendes gerne R isalitter, Relieffet bliver stærkere og mere levende,
Formsansen mere robust. 1730’ernes »zirlige Stil« havde holdt sig
i Bygningernes Overflade, den hollandske magre Skematisme lod
sig ikke dølge. M an sammenligne Møinichens Palæ med det kun
otte Aar senere Asiatisk Palæ ogsaa a f Fange, det betydeligste
Bygningsværk i den her om talte G ruppe, der noget nær er ene om
at repræsentere Højbarokken i Københavns borgerlige A rkitektur.
Ogsaa i Henseende til plastisk Opbygn ing gør en ændret Form
følelse sig gældende, Husblokken synes at faa større Fylde, takket
være den mere arkitektonisk bestemte Fagadebehand ling og An
vendelsen af M ansarttaget (jfr. fx. Barchmanns og Asiatisk K om
pagnis Palæer). Til denne barokke Stilgruppe hørte endvidere
Adm iralitetet paa Gammelholm (1746ff.) og Børnehuset paa
Christianshavn, begge A rbejder a f Philip de Fange, der med stor
Sikkerhed fulgte den nye Udvikling, ja maaske endog snarere kan
siges at bære den. Jævnfører man Børnehuset med Kriegers seks Aar
ældre Vajsenhus, vil man finde den ju st om talte Stilændring
mønstergyldigt demonstreret, - Overgangen fra sammenstykket
til helstøbt Formbehand ling , - dobbelt iøjnefaldende, fordi Fanges
Bygning netop synes paav irket a f Kriegers, hvad Typen angaar.
- Et K ap itel for sig er Byggeriet p aa Holmen , der var særligt om
fattende i 1740’erne: Arsenalet, Hovedvagten p aa Nyholm og
M astekranen sammesteds, - Bygningsværker, der paa fortrinlig
M aade svarede til deres specielle Form aal og havde R aad til at
være god K unst tillige. Her, som i anden sam tidig M ilitæ rarkitek
tu r, var Rustikpilasteren særlig egnet og yndet som Dekorationsled,
men iøvrigt forsmaar de store Magasinhuse al Pyn t og virker
væsenligst ved deres Masse og deres velovervejede Placering langs
Flaadeleje og K analer. Orlogsværftet p aa Nyholm blev i Føbet a f
1740’erne og 1750’erne opfyldt og opbygget til en regulær Stadsdel
for sig a f betydeligt Omfang, et gennem ført Barokanlæg, der i
V irkeligheden ind tager en fremskudt Plads i den københavnske
Baroks Historie. Ikke uden G rund op tager Skildringen a f Holmen
et særdeles fyldigt K ap itel i T hu rah s »Hafnia hod ierna« ; man
skulde tro, at ogsaa Holberg ha r følt Velbehag ved at se disse solide
og velindrettede Huse og vide dem bygget for Almenvellet. Ogsaa
Holmen er »Holbergs København« , —en vindskibelig Republik
for sig, vel logeret.
Den hollandsk-tyske Senbarok fik kun en kortvarig Blomstring i
København , —jævnsides med dens mest karakteristiske Værker i
1740’erne rejses de første Bygninger i fransk Rokoko. Form idleren
mellem denne Stil og D anm ark var Arkitekten Nicolai Eigtwedt
(1701-54), der efter 1742 var Hofbygmester i det kgl. Bygnings
væsens københavnske D epartem en t. Rokokoen havde denne yppe r
lige K unstner vel ikke stiftet Bekendtskab med i dens H jem land
24