26 / 209
bygning, italienske Dør- og Vinduesformer optræder og faar selv
stændig Vægt i Kompositionen, M urfladerne faar ikke Lov til at
staa blanke efter hollandsk Skik, men pudses, hvorved Bygningerne
synes at opnaa en mere homogen S truk tur. Nic. Tessin den yngre
fik den største Betydning for Indførelsen a f denne holdningsfulde
italienske Barok i København , dels ved sine Projekter til et nyt
Sofie Amalienborg, i Stedet for det i 1689 afbrændte, og til Fre
deriksberg Slot, dels ved personlig Paavirkning a f den senere
Generalbygmester Jo h an Conrad Ernst. Efter den store Stil
standsperiode under Krigen med Sverige 1709-20 havde den nye
M ané r slaaet Rod indenfor Hofarkitekternes Kreds, i det store
offentlige Byggeri i 1720’erne skulde dens Principper staa deres
Prøve. Men Ernst og Overlandbygmester Joh . Cornelius Krieger
var ringe Talen te r, den tessinske Italianisme blev udvandet under
deres og deres Efterfølgers Hænder til den mest nøgterne Enkelthed
baade i Plangivning og Opbygning. Deres bedste har de ydet
udenfor Hovedstaden, - Frederiksberg og Fredensborg Slotte
ringere er de københavnske Arbejder i 1720’erne a f denne Retning.
Allerede i Kollegiebygningen (1716ff.) er den provinsielle P lump
hed umiskendelig og nordiske Træk som det upudsede Murværk og
det stejle T ag iøjnefaldende. Det italienske Stilindhold bestaar
egentlig blot i den markerede vandrette Leddeling a f Façaderne
ved Gesimsbaand og Vinduesflugt og ved V induernes afvexlende
runde og trekantede F ron toner; Gavlportalens Type er dog ogsaa
italiensk. Ved Ombygningen a f Københavns Slot 1724—27 viste
denne reducerede Italianisme sin Fattigdom under særlig grelle
V ilkaar fordi den anvendtes p aa en meget stor men ganske irregulær
Bygningsgruppe. Bedst var Stilen, n aa r den fik Lov til at dekorere
en simpel rektangulær Husblok, hvis djærve plastiske Form ikke
havde Pynt behov. Paa Bygninger som Komm andantboligen og
Statsfængslet i Kastellet (1725), Vartov (1726ff.) og Berregaards
Palæ, det nuværende Assistenshus (ca. 1729), er S tilapparatet ind
skrænket til Kvaderliséner paa H jørnerne og flade barokke Ø re
ramm er om V induerne, - det romerske Palazzo-Ideal kan dog
endnu skimtes gennem den grundige Fordanskning.
Det var indenfor Statens Bygningsvæsen, først i det civile, senere
i det militære, at denne spartanske H jemmebarok var blevet
præget efter fremmede Forbilleder, men det er betegnende for en
hollandsk født A rkitekt som K rieger at han har forladt den officielle
Stil ved et Par københavnske Palæbygninger fra 1720’ernes senere
Aar og ladet en rigere Dekorationsmanér komme til Udtryk. Thi
den italienske Barok, som Tessin tredive Aar tidligere havde ført
til Danm ark , var jo forlængst blevet forældet og udmarvet, og i U d
landet var Førerskabet gledet over til F rankrig og Tyskland. Den
rige plastiske Dekoration a f Hovedfagaden paa Danneskiold-
Laurwigens (Moltkes) Palæ i Bredgade og den dermed beslægtede
Udsmykning a f K ronprins Christians (VI) Palæ i Kalleboderne,
begge a f Krieger, varslede en Kursændring. Længe havde der været
dæmmet op for kunstnerisk Tilførsel udefra, nu var T iden inde for
et G ennembrud a f stærke A rkitekturstrømninger fra flere Sider.
Efter den store Ildsvaade, der i Ok tober 1728 hærgede K øben
havn og lagde henved 1500 Bygninger i Aske, begyndte da en ny
Periode i Hovedstadens Arkitekturhistorie. Ganske vist blev den
Regulering a f det spegede Gadenet, som Regeringen havde paa
Programmet, for største Delen opgivet og dermed enhver Tanke
om at genrejse København efter den barokke Byplankunsts P rin
cipper, men alligevel m aatte Branden sætte Skel. Med de talrige
nye Bygninger fulgte natu rlig t den moderne Stil. I det jævne
borgerlige Husbyggeri mærkedes dog ingen større Forandringer,
- den gamle Gavlkvisttype, der forlængst havde staaet sin Prøve og
vundet Hævd som den naturlige Løsning a f Opgaven, vand t endog
øget Udbredelse, anbefaledes udtrykkelig a f Bygningskommis
sionen og blev standardiseret a f Overlandbygmester Jo h an Corne
lius K rieger i hans Mønsterbog »Berechnungen und Desseins au f
2 1