27 / 209
drei differente g rundgem auerte Gebäude« (1729). I hvor høj
G rad Gavlkvisthuset kom til at præge Københavns G ader paa H o l
bergs T id ses ikke m indst a f de i denne Bog gengivne Prospekter;
endnu den Dag i Dag holder disse herlige nøgterne Huse med
deres kraftige Rejsning tappe rt S tand i vor Bys gamle K va rte re r
som fx. paa G raab rød reto rv , ved Nyhavn og ved Gammelstrand.
Hvor de endnu optræder i samlet Række giver de os et levende In d
tryk af, hvor disciplineret det københavnske Gadeprospekt i 18.
A arhund rede trods alt formede sig. Vel sandt, at flugtende Ge
simser og dermed den harmoniske Samm enbinding a f Husene i
Blokke kun sjældent finder Sted, Silhouetten er lunefuldt b rud t
ligesom Gadernes Linieføring er det, men det regelmæssigt gen
tagne Kvistmotiv, der er saa prægnant i sit Om rids og saa plastisk
virkningsfuldt, n aa r det ses i Perspektiv, giver dog Gadebillederne
et fornemt Enhedspræg, hvor jævne Husene end var. Den Tids
borgerlige Byggesæt er jo , —ren t arkitektonisk set —, overmaade
nøgternt, »rationalistisk« om man vil, det spotter ganske den
gængse Opfattelse a f »barokt« som ensbetydende med »snørklet«,
»malerisk livfuldt«, det betjener sig a f den strengeste Økonomi i de
arkitektoniske V irkem idler. Ganske vist kommer en levende Farve-
glæde til O rde ved Bemalingen a f Husenes Facader, og de talrige
Udhængsskilte, dekorative »Vandspyere« fra Tagrenderne, kunst
færdige Smedejernsklokketræk o. lign. h a r naturligvis b idraget til
at bringe lunefuld Afvexling ind i Prospektet, men den ku ltu r
historisk bestemte Interesse, der i vore Dage med Rette knyttes til
dette kuriøse, undertiden ogsaa æstetisk værdifulde G adeinventar,
og som i høj G rad ha r gjort sig gældende ved den theater- og illu
strationsmæssige »Iscenesættelse« af Holbergs Komedier, bør dog
ikke overskygge den rent kunstneriske Betragtningsmaade a f de
barokke G ader og Torve som Helheder.
M an betragte det nedenfor gengivne M aleri a f G raab rød re to rv ,—
naturligvis behørigt rekonstrueret med Kulører. Bislag og U d
hængsskilte er overfladisk Pynt, men Bygningsgruppernes Ho ldn ing
er knap og fin.
Blandt alle disse enkle Gavlkvisthuse, der kun undtagelsesvis var
smykket med smalle Rustikliséner fra Gesims til Sokkel, rejste sig i
1730’erne endel Borgerhuse, hvis Fagader fik en rigere dekorativ
Behandling. Særlig mærkelig er den G ruppe a f Bygninger, som dels
med arkivalsk Sikkerhed, dels udfra stilistiske Kendetræk er sat i
Forbindelse med A rkitekten Philip de Fange. H an , der i Fighed
med saa mange and re udenlandske Bygningshaandværkere var
kommet til K øbenhavn kort efter B randen 1728 i H aab om A r
bejde, fik hu rtig t en meget betydelig Praxis, baade som Arkitekt i
fuldeste Forstand og som blot og ba r En trep renø r eller M u re r
mester. F ra Ho lland, hvor han vel ikke var født, men havde op
holdt sig i en Aarrække før han kom til D anm ark , brag te han en
sirligt blomstrende Fagadestil med sig, hvis Enkeltheder stammede
fra Régenceark itek tur men behandles med hollandsk Pillenhed.
V induerne, særlig i Husets M id tp a rti, indfattes i skulpterede
Sandstensrammer a f ren o rnam en tal A rt (Akanthus er endnu ikke
afløst a f Rocailleværk), H ovedportalen bindes sammen med P rag t
v induet derover i en snæver Risalitkomposition, Gesimsen prydes
med agrafagtige Konsoller eller Fyldingværk. Endvidere indføres
i flere Tilfælde de smaa hollandske Mursten, »Mopper« kaldet, og
Skydevinduet, der trækkes op og ned. Det var Møinichens Palæ
(1729ff.), der brød Banen i K øbenhavn for denne fransk-hol-
landske Senbarok, og dets Bygmester Fange, der med forbilledlig
Elegance først anvendte den paa smaa borgerlige Bygninger (som
Zieglers G aard , Nybrogade' 12, og det gamle Assistenshus i Snare
gade) , hvor dens lidt smaalige K a rak te r h a r fundet sit rette Format.
Paa store, palæagtige Vaaningshuse (fx. Søren Jørgensens G aard
paa Kongens Nytorv og en forsvunden G aard paa Vestergade, af
bildet i »Hafnia hodierna« paa T ab . 36) formaar denne flade, fin-
skaarne O rnam en tik ikke at beherske Fagaden, —den Mangel paa
2 2