28 / 209
struk turel Gehalt, der overhovedet er saa betegnende for Stilen,
bliver her dobbelt iøjnefaldende.
Alle disse pyntelige Bygninger skilte sig stærkt ud fra Stadens
øvrige borgerlige Arkitektur, men ogsaa ganske enkle Huse for-
maaede Lange og andre M urermestre a f hans Retn ing at d i
stinguere med faa M id ler: Gavlkvisten fjernes og erstattes a f en
halvrund Fronton, Tagom ridset isoleres idet Valm- eller M an sa rt
tag kommer til Anvendelse (jfr. foruden de nævnte Huse ogsaa
Wasserfalls G aard paa Købmagergade og Munksgaard Lynges paa
Kgs. Ny torv ; Magstræde
6
; »Hafnia hodierna« Tab . 69). Endelig
kan ogsaa den traditionelle Kvistfaçade bevares, men pyntes op
med lidt Akanthusslyng el. lign. omkring V induerne og i Hoved
gesimsen (fx. A aben raa 25 i opr. Skikkelse), den kan forsynes med
en skulpteret Portal (fx. Knabrostræde 30 og Zeises G aard), eller
hele Hustypen kan forfines i plastisk Henseende, som fx. reformert
Præstebolig i A abenraa. Helt original er Façaden paa Stoys
(Gyldendals) G aard i K lareboderne med dens stukkerede V indues
ramm er; de rektangulære Murfyldninger mellem V induerne, —et
fransk Motiv - , forbinder denne iøvrigt saa uskolede, fornøjelige
Façade med Elefantapothekets, et akademisk præget, uselvstændigt
Arbejde a f den unge Thu rah .
Ogsaa det offentlige Byggeri m aatte selvsagt blive omfattende i
T iaa re t efter den store Brand, men i det store og hele er det m indre
interessant end den borgerlige Arkitektur, der rejste sig paa Tom
terne. Spirene paa Helligaands og Petri K irker blev saare nød
tørftige, og Opførelsen a f Universitetet og Kollegierne var blot en
nøgtern Genrejsning. Men heller ikke Nybygninger som Raad-
huset og Vajsenhuset, begge a f J . C. Krieger, var betydelige
A rbejder; dog fortjener de noget mere Opmærksomhed end den,
der hidtil h a r været dem ofret. Mest Raadhuset, hvis stilistiske
Afhængighed a f det 1716 opførte R aadhus i Al tona (Arkitekt:
Claus Stallknecht) er umiskendelig og forklares derved, at Greve
Chr. Ditlev Reventlow, der i 1729 blev sat i Spidsen for den køben
havnske Bygningskommission, havde været Overpræsident i Al
tona siden den store Brand der i 1713 og ledet ogsaa denne Bys
Genopførelse med stor Energi. Samme Bygningstype med det svære
M ansarttag og T ag ry tte ren havde Stallknecht i 1728 anvend t til
Raadhuset i Viborg, der ligeledes var blevet brandhærget, - men
naturligvis stærkt forenklet. K rieger gør sin Hovedfaçade (mod
Gammeltorv) mere levende end Stallknechts ved at krone M id t
pa rtie t med en b rud t Segmentgavl, hvis vælige Vaabenrelief bæres
a f to »A tlanter«, - vistnok de eneste, der ha r figureret paa en køben
havnsk Barokbygning. I Vajsenhuskirkens Façade ha r K rieger
overvundet sin ældre hollandske M anér, —man sammenligne den
med Fredensborg Slotskirke —, men han bibeholder de Kvader-
baand paa H jørnerne, der var saa karakteristisk for 1720’erne, og
S ideportalerne er ganske tilsvarende til Fredensborgkirkens; nyt er
M idtrisalittens gennemførte Rustikamotiv og Agrafkonsollerne
under Gesimsen.
Medens disse Bygninger stod under Stilladser, - og hund reder a f
Borgerhuse med dem —, begyndte Christiansborg Slot at rejse sig. I
1731 var G rundstenen nedlagt, først ved M idten a f 1740’erne var
Værket i det væsentlige afsluttet. Et vældigt Bygningsværk, der
ganske kom til at beherske den lille Residensstad med sine M u r
masser, en kulturel Bedrift, der satte vort Land paa Linie med
tyske S tater som W ü rttem be rg eller Bayern, - arkitekturhistorisk
set, vel at mærke, - et Kunstværk. Vel savnede den store firfløjede
Karrébygning, hvis Façader var kompakt dekoreret, O riginalitet
som Anlægstype betrag tet og tilmed Finhed i Udformningen, men
set i Sammenhæng med R idebanens Fløje faar denne svære Blok
baade M ening og Værd. Med sin lukkede Fron t udøver den det
nødvendige faste Tryk imod Fløjbygningernes spændte Rhytme,
den Modstand, der betinger vor Opfattelse a f disse Fløjes Be
vægelighed. Havde man aabne t K arréen ud mod R idebanen og
23