Kammermusikforeningen

—

skønne Værker og saa tilmed at faa Lov til selv at give

Noderne Liv.

Og Neruda var selv med til det altsammen. Møderne

skulde

gennemføres, og kunde han ikke faa de bedste Spillere,

saa nøjedes han med de næstbedste, ja undertiden med Spillere,

som egentlig ikke var værdige til at spille sammen med ham.

Fremmede Kunstnere gæstede i de Tider ofte K.M.F. Først

og fremmest N.s egen Søster Fru

ilma

orman

- N

eruda

— som hun den Gang kaldtes — der ogsaa flere Gange

selv har spillet der. Ogsaa Komponisten

dvard

rieq

har

baade den Gang og senere spillet i K.M.F.

nton

ubinstein

har en Aften overværet en Opførelse af sin Strygekvintet,

og det var den Aften da han, paa en af de Medvirkendes

Spørgsmaal om Opfattelsen af et bestemt Tempo, gav det

bekendte Svar: „Na! es geht schon. Nur

v ie l

Ton!“

I Begyndelsen af hver Saison holdtes der — ligesom nu -

en Generalforsamling, hvor Foreningens elskelige Formand

Prof.

aulli

præsiderede. Denne Generalforsamling udmær

kede sig ved en endogsaa i Kunstnerkredse paafaldende Form

løshed. Det er hændt, at, naar et eller andet Forslag ikke

fik Stemmeflerhed, saa snakkede man lidt igen og stemte

saa — samme Aften — endnu en Gang med et stik modsat

Resultat! Medlemmerne blev den Gang optagne ved Ballotation

med hvide og sorte Kugler, men da en Optagelsessøgende en

Qang — forøvrigt ved en ren Fejltagelse — ikke fik et til

strækkeligt Antal hvide Kugler, saa blev det for fuldt Alvor

foreslaaet, at vi skulde stemme om, et Forslag, der — mærke

ligt n o k

dog ikke blev vedtaget. Paa Saisonens sidste