16 / 70
—
15
—
M
ozart
P
ete r sen
,
Oboisten
C
hr
. S
ch iemann
,
Fløjtenisten
J
ørg en
P
etersen
o
.
fl. At der kun blev opført
1
Kammer
musikstykke med Blæsere, naar der blev opført 10 med
Strygere og Klaver, det var jo rigtigt nok, men det laa sim
pelthen i, at dette Forhold omtrent svarede til den Rolle,
Blæserne spillede i Kammermusikliteraturen. Desuden vilde
Opponenterne have K.M.F. omformet til en Forening alene
for Musikere og vilde udelukke, de musikelskende Tilhørere.
Da Oppositionen ikke kunde sætte sin Villie igennem i K.M.F.,
saa meldte den sig ud og dannede en anden Forening: „Ny
Kammermusikforening“, hvori den haabede at kunne virkelig
gøre sine Ideer. Denne Forening, der i Begyndelsen slog
stort paa det, fik imidlertid ikke nogen lang Levetid. Efter
et eller to Aars Forløb sygnede den hen af Mangel paa
varig Tilslutning, og de fleste af de opponerende Medlemmer
vendte ganske roligt tilbage til den gamle Forening, hvor
man modtog dem med aabne Arme og beredvilligt slagtede
Fedekalven for de forlorne Sønner.
Et Par Minder har jeg fra denne Krigsperiode, hvor
Spændingen mellem de 2 Foreninger var paa det højeste.
En Aften i K.M.F., da vi skulde opføre — saavidt jeg husker —
Mendelssohn’s Oktet, udeblev en Kapelmusiker, der skulde
medvirke som Violinist. Da vi i nogen Tid havde ventet
forgæves, maatte vi i Huj og Hast sætte en Strygekvartet
paa Benene for ikke at skuffe Tilhørerne. Bagefter viste det
sig, at en af „Fjendens“ mest fanatiske Tilhængere under
Venskabs Maske havde inviteret den Ventede til et lille Glas,
der efterfulgtes af flere, der havde til Følge, at den letsin
dige Violinist døddrukken maatte køres hjem.