tiske“, der saa let kan blive til en kunstnerisk Fare, og
i
Stedet for det solistiske sætter Kvartetten, „den .hellige Fire-
enighed“, der efter hele sit Væsen netop giver Afkald paa
al Selviskhed og Glanslyst for blot det ene: at tjene Musikens
store Idé i dens ædleste Form! Hvor er det ikke betegnende
for
F r a n z N e r u d a
og hans hele Musiknatur, at det blev ham,
der stiftede denne Forening og straks fra første Færd gav
den en Styrke og Fasthed, som har holdt den oppe i fuld
Livskraft den Dag idag igennem snart to Slægtled.
Alle vi, der har haft den Lykke og Glæde at kende
F
ranz
N
eruda
,
véd at han havde Kaldet fra oven, var en højt be-
naadet Kunstner, præget deraf i sin hele aandelige Person
lighed. Nu, han er gaaet bort, nævner vi ham med Kærlig
hed og Beundring. Vor Forening, udgaaet fra ham, har sin
Stolthed i at sætte hans Navn som første Mærke paa sit
Banner. Lad det da nu, vor Tanke-dvæler ved hans ædle
og fine Personlighed, være og blive saa, at Maalet for Ob
skal være det, at føre
hans
Gerning videre,
hans
Navn til
Ære. At Kammermusikforeningen i København skal være og
blive et levende Udtryk for hans Aand.
—
11
—




