Kammermusikforeningen

—

Mähren, men som Fader til en talrig Børneflok tillige dennes

eneste musikalske Mentor paa allehaande Instrumenter og i

alle musikalske Discipliner, ligefra deres første spæde Barne-

aar til de fløj ud i Verden som Kunstnere, der vandt sig

Verdensnavn med straalende Berømmelse. Der var Wilma,

den uforlignelige „Geigenfee“, Marie, Amalie, Eugenie, Olga,

Broderen Victor, og vor Franz, oprindelig Violinist, senere,

da Broderen Victor var død som ung, Violoncellist. Elsket

og forgudet af sine Børn, fulgte Faderen dem alle ud i Livet

i Ungdommens første udviklingsrige Aar paa vidtstrakte Kon

certrejser hele Øst-Europa igennem, mens Geniets gryende

Straaleglans svævede over den unge Wilmas Hovede. Saa-

meget i dette Billede af et koncerterende Familieliv minder

her om en anden Østerrigers Barneaar og Læreaar, om Mo

zart og hans Søster og deres prægtige Fader paa deres vidt

strakte Farter hele Musikverdenen over. Intet Under at

oseph

eruda

for sine Børn stod som Ophavet og Kilden til alt

godt og herligt i Livet, de havde fra ham en virkelig „Fædre-

arv“ at bygge paa.

Intelligensen var

ranz

erudas

anden Natur, og han

besad baade Aandens og Haandens Intelligens. Han var snar

til at nemme, havde et hurtigt Hoved og en skarp Opfattelse,

men dertil ogsaa Hænder og Fingre, der altid var rede og

vanskeligt forfejlede deres Greb — det ejendommelige Blink

i Øjet, det korte og rammende i hans Tale, hvem husker

ikke det, for ikke at tale om alt det, hans Haand og Fingre

kunde trylle frem af Violoncellens svulmende Strenge eller alle

de charmante Smaating han med sine Fingre kunde sned

kerere sig til! Havde han ude i Verden set meget og op