FRANZ NERUDA.
1843—1915.
Tale ved Kammermusikforeningens Mindefest 8. April 1915.
D
et
et Menneske formaar, virker han ved sin Personlighed.
For
F
ranz
N
erudas
Personlighed var to Ting afgørende,
Musik og Intelligens.
Musiken havde han modtaget som en iredobbelt Arv, som
en Folkearv, en Slægtsarv og en Fædrearv. Hans Vugge stod
i Czekernes Land, „Musiklandet“ fremfor noget, hvor, som
man siger, alle, der kommer paa den rette Side af Livet, er
fødte Musikere. Saaledes ogsaa den Slægt Neruda, fra hvil
ken han stammede ned — et Par Sekler igennem har den
forsynet samtlige østerrigske Arvelande og tilgrænsende Riger
med Violinister, Violoncellister, Organister og Komponister,
ja selv med en berømt Digter, efter hvem en Hovedgade i
Prag har faaet Navn. Paa Glucks Tider talte denne Slægt to
ansete Komponister, der med Berømmelse nævnes i Gerbers
gamle Musiklexikon, Brødrene
J
ohann
G
eorg
N
eruda
og
J
ohann
C
hrysostomus
N
eruda
.
Den sidstnævntes Sønnesøn
Joseph blev Fader til vor
F
ranz
N
eruda
.
En mærkelig Mand var denne
J
oseph
N
eruda
,
af Livs
stilling en beskeden Organist i den gamle Stad Brunn i




