205 / 289
BØRN OG SALMER
203
sken og Pinsen. Vi skal føre Børnene ind i det dybeste, og her føler vel de
fleste af os, hvor fattige og afmægtige vore Ord er. Saa tyr vi til Salmerne,
ikke for at føje nye Forklaringer til, men for at se, om vi ikke kan læse og
synge de hellige Tanker ind i Børnene. Hvor tales der vel klarere og
inderligere om Betydningen af Jesu Død paa Korset end i »Gak under
Jesu Kors at staa«, og i »Hil dig, Frelser og Forsoner!«? Det Barn, som er
uforstaaende over for Luthers Forklaring til den tredie Trosartikel, frem
siger gerne »Aand over Aander, kom ned fra det høje!« og faar maaske
derigennem et Indtryk af Aandens Gerning i Menigheden. Eller vi knyt
ter Baandet mellem den første Pinse og vor egen Tid ved »Apostlene sad
i Jerusalem«. »Nu bede vi den Helligaand« hører ogsaa til de Salmer, som
klarer Begreberne, og som holdes fast, fordi den ejer noget af den hellige
Enfold.
Ofte er der dog noget, som endnu er dunkelt, der bevares paa Bunden
af Barnets Sjæl, og som senere hen i Livet dukker op i fuldt Lys og faar
Betydning. Ja , en Salme kan blive aldeles ny for en ved en bestemt Lej
lighed. Det gælder maaske allermest i trange Tider. Hvilken Kraft hen
tede Grundtvig ikke fra de kærnefulde Salmer, som gamle Malene havde
sunget ind i ham fra sin Krog i Barnekammeret i Udby Præstegaard! Og
Jan Ligthart taler i sine Barndomserindringer om, hvor taknemmelig han
er for de Salmer, han lærte i sin Skoletid, og om, hvordan bestemte Strofer
senere hen er blevet ham til Vederkvægelse i vanskelige Stunder. Særlig
nævner han en Salme, hvor det kendte Ord fra Jobs Bog om, at Gud
giver Lovsange om Natten, er anvendt.
Ja , maatte det kunne lykkes os at lukke Salmeskatten op for Børnene,
saa de maa synge med Glæde, mens de er smaa, og saa de senere hen,
efterhaanden som Aarene gaar, maa leve sig dybere ind i Salmerne. Da
vil det, som Barnet sang, blive til Lovsange om Natten.