BETTY PAULLI
synger de Vers eller Linier, som de ikke forstaar. Saaledes med »Her vil
ties, her vil bies«; der er det Noas Due, som vækker Interessen. Eller i
»Den yndigste Rose« er det vel mest de Ord, Børnene kender saa godt
fra »Snedronningen«: »Saa faa I vor Jesus i Tale, thi Roserne vokse i
Dale«. I »Kærlighed fra Gud« straaler Billedet af den yndige Brud. »Julen
har Englelyd« naar Højdepunktet i sidste Vers, og der er Mennesker,
som fra deres Barndom har lagt mest Mærke til det allersidste: »Bær os
paa Børnevis ind i Paradis«. I »Under dine Vingers Skygge«, der ellers er
saa lidt barnlig, vækkes der ofte Glæde ved Udtrykket »Som i Barndoms
hjemmet trygge, vandre vi trods Storm og Slud«. Ja , Billederne taler til
Børnene.
Vil man prøve paa at finde nogle af Grundene til Børns Glæde over
Salmer, slaar det en maaske allerførst, at Digteren og Barnet ligesom
finder hinanden i
det billedlige.
Glæden kommer bedst frem ved det, som
staar lyslevende for det indre Blik. Der var en Dag en lille Pige, som sagde:
»At tænke er at se Billeder«, og man kunde med samme Ret sige, at det
at synge Salmer for mange Børn er at se Billeder fra Himmel og Jord.
Men ogsaa
det rytmiske
fremkalder Glæde og det endda paa et meget
tidligt Tidspunkt. Jeg ved et Barn, som kunde synge begge Melodierne
til »Dejlig er den Himmel blaa« fuldkommen rent omkring Toaarsalderen.
Her kan Indholdet ingen Betydning have haft, men udelukkende Rytmen
og Melodien. Og selv hos store Børn oplever man, at det er Salmens
Melodi, som spiller den største Rolle. Naar de skal begrunde, hvorfor en
Salme er deres Yndlingssalme, kan det ske, at den smukke Melodi kom
mer i første Række. En stærk Rytme kan tit gøre sin Virkning; Børn
synger f. Eks. med særlig Kraft »Rejs op dit Hoved, al Kristenhed«.
Klangfulde Ord lægger de ogsaa Mærke til.
Alt hvad der er
festligt
, vækker deres Glæde. Man behøver blot at
tænke paa, hvor de kan give sig hen i Julesalmer som »Glade Jul« og
»Det kimer nu til Julefest«. Oehlenschlåger, der, fra han var lille, havde
udpræget Sans for det festlige, fortæller i sine Erindringer om, hvordan
han som Barn glædede sig over Brorsons Julesalmer. De mindste er aldrig
i Tvivl om, hvad de holder mest af, det er »Julen har bragt —«, som de
siger. Maaske er det deres Yndlingssalme, fordi den særligt er knyttet til
Juletræet og vækker Tanken om Aarets festligste Øjeblik. — Af Paaske-
salmerne synger Børn med stor Glæde »Krist stod op af Døde«, der uden
Tvivl er den mest straalende. Men ogsaa, naar vi synger »Nu ringer alle