Previous Page  200 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 289 Next Page
Page Background

BETTY PAULLI

synger de Vers eller Linier, som de ikke forstaar. Saaledes med »Her vil

ties, her vil bies«; der er det Noas Due, som vækker Interessen. Eller i

»Den yndigste Rose« er det vel mest de Ord, Børnene kender saa godt

fra »Snedronningen«: »Saa faa I vor Jesus i Tale, thi Roserne vokse i

Dale«. I »Kærlighed fra Gud« straaler Billedet af den yndige Brud. »Julen

har Englelyd« naar Højdepunktet i sidste Vers, og der er Mennesker,

som fra deres Barndom har lagt mest Mærke til det allersidste: »Bær os

paa Børnevis ind i Paradis«. I »Under dine Vingers Skygge«, der ellers er

saa lidt barnlig, vækkes der ofte Glæde ved Udtrykket »Som i Barndoms­

hjemmet trygge, vandre vi trods Storm og Slud«. Ja , Billederne taler til

Børnene.

Vil man prøve paa at finde nogle af Grundene til Børns Glæde over

Salmer, slaar det en maaske allerførst, at Digteren og Barnet ligesom

finder hinanden i

det billedlige.

Glæden kommer bedst frem ved det, som

staar lyslevende for det indre Blik. Der var en Dag en lille Pige, som sagde:

»At tænke er at se Billeder«, og man kunde med samme Ret sige, at det

at synge Salmer for mange Børn er at se Billeder fra Himmel og Jord.

Men ogsaa

det rytmiske

fremkalder Glæde og det endda paa et meget

tidligt Tidspunkt. Jeg ved et Barn, som kunde synge begge Melodierne

til »Dejlig er den Himmel blaa« fuldkommen rent omkring Toaarsalderen.

Her kan Indholdet ingen Betydning have haft, men udelukkende Rytmen

og Melodien. Og selv hos store Børn oplever man, at det er Salmens

Melodi, som spiller den største Rolle. Naar de skal begrunde, hvorfor en

Salme er deres Yndlingssalme, kan det ske, at den smukke Melodi kom­

mer i første Række. En stærk Rytme kan tit gøre sin Virkning; Børn

synger f. Eks. med særlig Kraft »Rejs op dit Hoved, al Kristenhed«.

Klangfulde Ord lægger de ogsaa Mærke til.

Alt hvad der er

festligt

, vækker deres Glæde. Man behøver blot at

tænke paa, hvor de kan give sig hen i Julesalmer som »Glade Jul« og

»Det kimer nu til Julefest«. Oehlenschlåger, der, fra han var lille, havde

udpræget Sans for det festlige, fortæller i sine Erindringer om, hvordan

han som Barn glædede sig over Brorsons Julesalmer. De mindste er aldrig

i Tvivl om, hvad de holder mest af, det er »Julen har bragt —«, som de

siger. Maaske er det deres Yndlingssalme, fordi den særligt er knyttet til

Juletræet og vækker Tanken om Aarets festligste Øjeblik. — Af Paaske-

salmerne synger Børn med stor Glæde »Krist stod op af Døde«, der uden

Tvivl er den mest straalende. Men ogsaa, naar vi synger »Nu ringer alle