199 / 289
BØRN OG SALMER
197
vugged’ Barnet i sit Skød«. »Saa vaagne de mildt i Morgengry og tælle
mer ej Timer«. »Synger og danser og klapper i eders Smaahænder«. »Mens
som Barn paa Landet jeg var hjemme, Julemorgen var mit Himmerig«,
o. s. v.
Men allermest er Ingemann Børnenes Salmedigter. Hans Sange er
som en Billedbog, hvor de smaa ser Gud Fader i Himmelen, omgivet af
sine Engle, som ogsaa faar Lov at flyve ned til Jorden med Paradisgrønt.
Og Børnene ser det danske Landskab, som de kender saa godt, med
Kirken, der ligger i Morgensol, mens Svalerne flyver kvidrende om Taar-
net. De ser den stille Indsø, blank og rolig under de tindrende Stjerner.
Og Ingemann viser dem alt det smaa i Naturen, som de særlig har
Interesse for, »Sneglen med Hus paa Ryg«, »det mindste Blad i største
Skov«. Han lærer dem dog tillige at undres over Naturens Storhed —
»Gud, i din Haand alt stort er smaat«. »I Templets Krog Guds grønne
Jord er skjult som et Blad fra Skoven.« Men Gud er med i det alt sammen,
han elsker selv det mindste Kryb, han glemmer ingen, og »Menneskenes
Børn har han allermest kær.« Det giver Tryghed. Ja , er der noget, Børn
trænger til, saa er det at føle sig sikre og trygge, for der er saa meget at
være bange for. Mørket har saa stor en Magt, men »gennem Himmel
sløret ud der skinner Øjne fuldklare: mildt ser den kære, store Gud herned
med sin Stjerneskare.« Og naar der er noget, som er svært at komme
igennem, saa ved vi, at »alting føjes, som Gud vil, her er trygt at dvæle.«
Ingemanns store Forstaaelse af Børn har vel sit Udspring deri, at han
selv saa godt kunde huske, hvordan det var at være lille. Han skriver
derom i Levnedsbogen: »Saa langt tilbage, han er sig bevidst, kan han
ikke erindre noget Tidspunkt, hvor han ikke har følt og troet sig i lige
saa sikker Forbindelse med den usynlige Fader og Skaber som med de
synlige Forældre.« Med fuld Tillid og Fortrolighed gik han til »den store
Vorherre, som raadede for alting, og som aldrig kunde d ø .----------Til
ham betroede han sig hver Aften, naar han laa i sin Kurveseng og havde
fortæret det Æble, han gerne fik med til Erstatning for de ældres Aften
underholdning.« Han ved, hvilken Betydning det har for et Barn at føle
sig tryg.
De Ingemannske Salmer kan Børn ofte forstaa i deres Helhed, men
der er mange andre, som de holder meget af, skønt de ligger over deres
Horisont. Der er blot et enkelt Billede, som fanger dem og sætter Fan
tasien i Bevægelse, og saa bliver de i Tanken ved det, ogsaa imens de