194 / 289
192
MARIE RINGBERG
Lystfølelse ved at lære et fremmed Sprog; det vilde da være Skade, om
man ikke kunde tage disse Evner i Brug. Da den private Skole saa nogen
lunde har sin Frihed med Hensyn til Vejen, blot den naar de lovbefalede
Maal, har man i N. Zahles Skole lagt den begyndende Sprogundervisning
langt ned i Barneskolen. Naar det lille Barn efter
2
Aars Skolegang har
tilegnet sig en vis Læsefærdighed i Dansk, begyndes der paa det første
Sprog, som i denne Skole er Engelsk. Der anvendes kun 3/2 ugentlige
Timer det første Aar; det fremmede Sprogs Lyd, en Del Gloser, Sæt
ninger og Smaavers indøves; til Trods for det ringe Timetal gives der
herved et godt Grundlag for næste Aars Arbejde, saaledes at man i
4
de
Klasse kan gaa ret hurtigt frem. Vi begynder aldrig
2
Aar i Træk paa
et nyt Sprog; det sidst lærte skal have Tid til at fæstne sig, inden atter et
nyt bringes ind i Barnets Bevidsthed. I
5
te Klasse grundlægges paa samme
Maade Tysk, og først i
8
nde Klasse begynder Fransk med
3
ugentlige
Timer de to sidste Aar i Barneskolen.
Hvilken Metode arbejdes der efter? Vi har altid i N. Zahles Skole haft
stor Frihed, blot der arbejdes med Iver, maalbevidst, i Erkendelse af,
at det gode Resultat beror paa Lærernes Dygtighed, Interesse og Energi.
Enhver virkelig interesseret Lærer vil vel til Dels udforme sin Metode
selv, men vil fornuftigvis ikke forsmaa at tage Raad og Vejledning af de
gængse Metoder. Der er nu først den ældre Metode, den, der behandlede
de levende Sprog, som var de døde, den, der til Forstaaelse af de frem
mede Sprog kun kendte een Vej: Oversættelsen; den henvendte sig for
trinsvis til Øjet, næsten ikke til Øret; den lagde ikke Vægt nok paa Ud
talen, hvorimod Grammatikken spillede en stor Rolle, Sproget ligesom
opbyggedes grammatisk gennem løsrevne Sætninger, der hver for sig
tjente til Indøvelse af en eller anden Regel. Jeg er selv i alle
3
Sprog
undervist efter denne Metode og fik gennem den gode Kundskaber og
Kærlighed til Sprog, og i de første Aar af min Franskundervisning benyt
tede jeg den. Da opnaaede jeg paa Frøken Zahles Anbefaling et Stipen
dium til et Studieophold i Frankrig. Her fik jeg den Lykke at følge nogle
af Professor Paul Passy’s Forelæsninger og fik derved Øjet op for, at
Undervisning i et levende Sprog bør meddeles paa anden Vis, end naar
det drejer sig om et dødt Sprog. Herhjemme var Professor Jespersen
Talsmand for det samme, og ved Samarbejde med ligesindede fik jeg,
saa godt jeg evnede det, tilrettelagt en Plan for min Undervisning i
Fransk. Jeg forelagde da denne for Frøken Zahle; hvor forstod hun ved