LIDT OM SPROGUNDERVISN INGEN -SÆRLIG
FRANSK - I BARNESKOLEN
i nødes alle til at samstemme heri, nødes til at indrømme, at kun
paa Modersmaalet kan man frit og rammende give Udtryk for det
dybeste i sit Tanke- og Følelsesliv; det er godt at være sig dette bevidst,
naar man lægger Plan for, hvad man vil naa gennem Sprogundervisnin-
Foruden den rent praktiske Nytte er Sprogundervisningen særlig egnet
til at udvikle værdifulde Aandsevner hos Eleverne, saaledes Evnen til at
iagttage (f. Eks. Forskellen mellem Lyd og Skrift), den logiske Sans,
Evnen til at drage Slutninger, Hukommelsen. Af stor Betydning er Op
øvelsen af Taleorganerne; den, der har øvet sine Taleorganer i at efter
ligne de fremmede Sprogs Lyd, vil faa bedre Øre for sit Modersmaal og
vil kunne tale det smukkere end den, der ikke har haft denne Øvelse.
Endvidere er Sprogundervisningen en stor Hjælp til Løsningen af en af
Skolens vigtigste Opgaver: den at lære Eleverne at arbejde nøjagtigt og
selvstændigt; det er let at give Opgaver, der passer til deres Standpunkt,
og som kan løses fuldkomment (Oversættelse, Gloser, Verber, m. m.),
og det er let at kontrollere, om Arbejdet er udført samvittighedsfuldt.
Hvorledes skal vi nu faa de tre fremmede Sprog til at glide ned uden
Overanstrengelse under den Fagtrængsel, den højere Skole utvivlsomt for
Tiden lider under? Der er i de senere Aar gjort meget for at demokra
tisere den højere Skole; man ønsker ikke, at der læres Sprog i Under
skolen, for at Folkeskolens Elever ikke skal være distanceret ved deres
Overgang til Mellemskolen, hvor der undervises i Tysk og Engelsk;
Fransk er henvist henholdsvis til Realklassen og Gymnasiet, altsaa
efter
den egentlige Barneskole. Nu er det jo imidlertid saadan, at netop det
lille
Barn har et stort Efterlignelsestalent, bøjelige Taleorganer og stor
Af
M AR IE R ING BERG
»Modersmaal er vort Hjertesprog
,
kun løs er al fremmed T a le
.«
gen.