189 / 289
KLASSICISMEN I DET KVINDELIGE GYMNASIUM
i
87
Muligheder for at aabne Udblik til Verdenskunsten og læske den unge
Piges Kundskabstørst.
Endnu stærkere og mere direkte end den græske er dog den latinske
Kultur groet sammen med den moderne. Naar Delacroix vil kendetegne
Barbariet (og han ejede Kulturen, om nogen), kaldte han det antilatinsk,
og sikkert har Frygten for helt at barbarisere Gymnasiet medvirket til
Latinens Bevarelse. Men man har ogsaa haft andre Synspunkter. Det
stringente Tankearbejde var ved at blive en fremmed Fugl i det ny
sproglige Gymnasium. Man søgte — med to ugentlige Timer — at gribe
den flygtende Mathematik i de yderste Halefjer, men Taget glippede.
Den tyske Grammatik med tilhørende Stil blev forstandsmæssigt set Ret
ningens Tyngdepunkt — og Vanskeligheden i alt Fald maa tilfredsstille
den mest haardhjærtede. Men ulykkeligvis ligger Sproget i hele sin Byg
ning vort eget saa nært, at Eleven i stor Udstrækning kan undvære den
virkelige Gennemarbejdelse og flyde paa sin Sprogtakt (Gehør). Man
haabede saa gennem de fire ugentlige Timer (i fire Aar), som man levnede
Latinen, at kunne redde i alt Fald noget af dette Sprogs saliggørende
Virkninger paa Hjærnen. Haabet er formentlig ikke helt blevet skuffet.
Det første Aars Indførelse i Latinens omfattende og fremmedartede Form
lære er saa omtrent det eneste Omraade, hvor Mellemskolen appellerer
til Elevens Arbejdsomhed. Der stilles her virkelig en Opgave, der tillader
at danne sig et Skøn om Evnen og Lysten til at studere. Ganske vist kan
Opgaven i vid Udstrækning løses ved Hukommelse, et Ord, der nuom
stunder næsten er uartigt. »Udenadslæren« er det Flammesværd, hvormed
man standser enhver Pædagog, der har den Dristighed at tilsigte noget i
Retning af Kundskaber. Men for det første burde Hukommelsens Træning
ikke være saa helt uden Værdi for Hjærnens Opdragelse. Den kræver
blandt andet det regelmæssige Arbejde, der navnlig for den unge Mand
er saa værdifuldt (hos den unge Pige er Faren for mekanisk Tilegnelse
større). For det andet er den latinske Formlære (om end i mindre Grad
end den græske) saa systematisk, at den i højeste Grad er egnet til at
opelske den logiske Sans, der ofte er den unge Pige saa fremmed (derfor
er Dispositionen af de danske Stile en stadig tilbagevendende og nyttig
Anstødssten for det kvindelige Gymnasium). Men endnu langt værdi
fuldere bliver Latinen i Gymnasiets første Aar, hvor den unge Pige skal
lære at finde Vej i den latinske Sætningsbygnings Labyrinther. Den for