KLASSICISMEN I DET KVINDELIGE GYMNASIUM
Gang var Dogmet om Barnets Initiativ endnu ikke opfundet — blev det
for de unge Piger Maalet gennem de mathematiske Opgaver og latinske
Versioner at fremkalde og styrke Logikens Spirer, medens den danske
Stil lokkede for den skabende Fantasi, der synes mere fremmed for Hun
kønnet. Det turde nemlig ikke være Skolens Opgave at kæle for de Anlæg,
der allerede findes i fuld Fremvæxt — Specialiseringen kommer tidsnok,
men at pege paa Opgaver og Synspunkter, som enten paa Grund af
Omgivelser eller Anlæg ikke fanger Barnets Opmærksomhed. Skolen skal
sige med den gamle Seer: Træd kun ind, thi ogsaa her er Guder.
I Aaret
1903
skete der noget sælsomt. Der blev oprettet en tredje Ret
ning i Gymnasiet, den nysproglige. Samtidig blev Gymnasiet treaarigt
og derigennem føleligt vanskeligere. Den klassiske og den mathematiske
Retning holdt sig i Principet uforandrede som en forstandstrænende For
beredelse til Universitetet. Den ny Retning derimod med sine talrige Fag
og forholdsvis smaa Timetal anlagde et helt nyt Synspunkt. Den sigtede
ikke længere fortrinsvis paa at forberede til Universitetet, men nok saa
meget paa at afslutte Skolen med Erhvervelsen af en almennyttig Dan
nelse. Ogsaa ved denne Lejlighed blev Piger og Drenge skaaret over een
Kam, og Kammen var atter Drengenes. Men Skæbnens Ironi var ret
færdigere end Lovgivningens Visdom. Drenge har — og det daarligt nok
— Raad til at anvende tolv Aar af deres Liv paa en akademisk Uddan
nelse, naar deres Lyst og Evner drager dem til Universitetet eller dets
akademiske Aflæggere, men de har ikke Raad til at ofre saa lang Tid paa
almen Dannelse. Den unge Pige derimod, der ikke vil studere videre,
faar det treaarige Gymnasium og Erhvervelsen af almen Dannelse som
en Orange i sin Turban. I sit Livs modtageligste Aar faar hun en alsidig
Uddannelse under rigt Samliv med ligesindede jævnaldrende. Naar —
som det er hændet ved N. Zahles Skole — af en talrig og velbegavet
nysproglig Klasse ikke een ønskede at studere videre, har det nysproglige
Gymnasium opfyldt sin sande Mission, og Frøken Zahle vilde sikkert
have set det med levende Tilfredsstillelse. Den »Idealets Tind«, der fore
svævede hende, var saa vist ikke Universitetet.
Medens den nysproglige Linje egner sig mindre godt til Universitetet
— man hører stadig og ikke fra de ringeste den Klage, at Skolen ikke
har lært dem at arbejde selvstændigt — er den som skabt til at være den
naturlige Afslutning paa Pigeskolen. Derfor øgedes strax Antallet af
kvindelige Studenter. Tidligere, da de unge Piger havde Valget mellem