186 / 289
184
OVE JØRGENSEN
Mathematikens Skylla og Græskens Charybdis, foretrak mange at opgive
Sejladsen. Nu sejler de i stadig stigende Tal ad den brede Vej. Men de
unge Mænd kan spare sig Ængstelsen for den kvindelige Konkurrence —
forholdsvis faa sejler til Universitetet.
At den nysproglige Linje rummer store Fordele for det kvindelige
Gymnasium, er indlysende, men den har ogsaa sine Skyggesider. Den
klassisk-sproglige Linje maatte ofres. Synspunktet for Valget af Studie
retning har altid været: Hvad er det letteste? — og i anden Række:
Hvad er det nyttigste? I Virkeligheden er den klassiske Linje lettere
end den nysproglige, naar man overhovedet har akademiske Anlæg. Kon
centreret Arbejde er ikke blot sundere, men ogsaa lettere end spredt (man
tænke blot paa den nysproglige Examens fire skriftlige Sprogopgaver).
Men det er naturligvis haabløst at overbevise den unge Pige om, at Græsk
og Latin er lettere end Tysk og Engelsk. Naar hun i gamle Dage valgte
Klassicismen, var det mest, fordi hun (overtroisk) mente, at Mathematik
var endnu sværere. Og hvad det nyttige angaar, hjælper det lidt at
reklamere med noget for de moderne Theorier saa fjærntliggende som
Evnen til at arbejde og Evnen til at tænke, naar der fra den anden Side
vinkes med Forstaaelsen af to Verdenssprog. Da Pigeskolen naturligvis
ønsker at opretholde i det mindste een akademisk Retning, betragtes den
mathematiske Linje de fleste Steder som en Æressag. Men ogsaa dér gør
den nysproglige Sirenesang sig gældende — i alt Fald ved N. Zahles Skole.
Drengenes Opfindsomhed og Vovemod fristes af Radio og Flyvning, men
de unge Piger lammes af den abstrakte Mathematiks Medusahovede.
Denne Skræk er ubegribelig, men desværre næsten ikke til at udrydde og
saa meget mere trist, som netop den unge Pige trænger særligt til at
skoles i abstrakt Tænkning.
Naturligvis havde man, da den nysproglige Linje oprettedes, Blik for
de Værditab, der maatte betale dens Fortrin. Forbindelsen med den
antike Kultur, den modernes stadig rindende Kilde, afbrødes. Derfor
indførte man et nyt Fag, Oldtidskundskab, der gennem Oversættelser af
græsk Litteratur skulde give et Indtryk af Verdenskulturens aandelige
Grundlag og desuden et Indblik i den græske Bygnings- og Billedhugger
kunst. Opgaven er ophøjet, og Hensigten kan ikke noksom paaskønnes.
Men den nysproglige Linjes Hovedskavank, at foretrække mangt for
meget, gjorde sig ogsaa her gældende, og det monumentale Fag betænktes
med een ugentlig Time gennem tre Aar. Sværmeriet for Oversættelser