195 / 289
SPROGUNDERVISNINGEN
193
sin levende Interesse at opmuntre til fortsat Arbejde, til yderligere For
bedring af Planen, og med sit store Frisind, sin Tro paa Betydningen af
en ærlig, personlig Stræben gav hun mig Lov til at forsøge.
Men hvor var Bogen, der kunde bruges? I vor lille franske Klub
drøftede vi Spørgsmaalet og kom til det Resultat, at vi maatte bruge
Professor Passy’s »Premier livre de leeture«. For yderligere at gøre den
egnet for ikke-franske Børn, indsatte vi Billeder, der passede til de smaa
Tekster i Bogen, og saa blev der taget fat. Da jeg under de første famlende
Forsøg havde ført et Hold Elever til Udgangen af gende Klasse, mødte
Frøken Zahle til Eksamen; jeg spurgte mig selv med bævende Hjerte:
»Hvad mon hun tænker? Er hun skuffet?« Om Eftermiddagen sendte
hun mig en Blomst med nogle opmuntrende Ord; det gav nyt Mod, ja,
Vinger, saa jeg trøstigt turde arbejde videre ad de ny Veje. Hvorledes
var da disse? Først maa jeg sige et Par Ord om »den direkte Metode«.
Den ønskede i Modsætning til den ældre at bringe Eleverne til Forstaaelse
af Sproget gennem Sproget selv, til direkte — deraf Navnet — at forbinde
det fremmede Ord med Genstanden eller Begrebet, ved Forevisning, ved
Gestus, ved Tegning, ved Forklaring af det ny Ord gennem allerede
kendte Ord, saaledes at Eleverne vænnes til at opfatte med Øret og ikke
absolut maa
se
Ordet for at opfatte det. Denne Metode kræver imidlertid
en overlegen Sprogbeherskelse, hos Læreren, varm Begejstring for Meto
den og et rigeligt Timetal; findes disse Faktorer ikke, vil den være udsat
for at flyde ud i Overfladiskhed og Løshed i Kundskaberne. Det er min
Overbevisning, at den direkte Metode i sin Renhed ikke med solidt Ud
bytte kan bruges i Skoler med mange Elever i Klasserne og med et saa
ringe Timetal, som vi er henvist til. De tungere begavede Elever, som
det er en Ære for en Skole at bringe frem, vilde ikke faa forsvarligt Ud
bytte af Undervisningen; men det er udenfor al Tvivl, at den direkte
Metodes Forkæmpere har bragt Sprogundervisningen et stort Skridt frem.
Den Metode, der nu almindeligvis bruges, kunde man vel kalde »den
blandede«, idet den til den ældre Metodes Fortrin føjer større Hensyn
tagen til Udtalen og mere Anvendelse af det fremmede Sprog. Til Gen
nemførelse af denne Undervisningsmaade, som den i Aarenes Løb ud
formede sig, savnede vi stadig Læsebøger. Den nylig afdøde Skolebestyrer
inde, Frøken
K
a j
a J ø r g e n s e n ,
der var en fremragende Sproglærerinde,
og jeg udarbejdede da
2
Læsebøger. Det var os magtpaaliggende (efter
de nødvendige forberedende Øvelser) at vælge Tekster, der saa vidt muligt