Previous Page  204 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 204 / 289 Next Page
Page Background

202

BETTY PAULLI

bibelske Sange, hun fik fat i, blev hende dyrebare og næsten det vigtigste

Led i hendes Undervisning. Nutidens Børn holder ogsaa meget af dem,

ja, vi oplever, at hele Linier glider ind i deres Fortælling. De smaa lader

næsten altid Gud sige til Abraham: »Naar om et Aar vi ses igen, har Sara

Søn paa Skødet.« Ved Overgangen over det røde Flav hører vi pludselig:

»Farao sank med sin hele Hær som Sten i de dybe Bølger.« Ogsaa Salme­

linier bliver brugt. »Han peged’ med sin Palmegren, hvor Jesus stod op

af Graven«, kan der blive sagt ved Genfortælling af Paaskeevangeliet.

Mange Salmer illustrerer de bibelske Beretninger, og en af Religions­

lærerens Opgaver er at knytte en nøje Forbindelse mellem Bibelen og

Salmebogen. Har vi f. Eks. talt om Salomons Tempel og Indvielsen, er

det naturligt at følge Helligdommens Historie ned igennem Tiderne, og

der naar vi frem til vor Tids Kirke med Salmen:

Fader milde! Lad din rige Naade,

som har undt os her et Hvilested,

bo herinde og for Hvilen raade,

fylde Huset med din Herlighed.

Eller vi gennemgaar Salmer efter Bibelen og tager de tilsvarende i

Salmebogen. Det interesserer altid Børnene at sammenligne. De ser,

hvilke Ord fra Bibelen Digteren har anvendt, og hvad han har ladet

ligge, og de kan selv finde ud af, om han har uddybet Billederne og bragt

Tanker fra det nye Testamente med ind.

Gang paa Gang erfarer vi, hvordan Salmerne belyser de bibelske

Sandheder, og hvordan enkelte Udtryk bliver staaende i Bevidstheden

med ordsprogsagtig Kraft. »En Dør sig aabner i vor Daab«, »Guds Fred

er mer end Englevagt«, »Stol du kun paa dit Fadervor, lad dig derfra ej

forlokkes«, »I Verden er ej Nød saa stor, Guds Naade dog er større«,

»Jeg rejser og ved, hvor Rejsen gaar hen«, og mange andre. Det viser

sig stadig, at Børnene griber om den Slags anskuelige Udtryk, i det hele

om alt, hvad der er konkret, og derfor er de store ogsaa interesserede,

hver Gang vi kan fortælle dem en Salmes Historie. De vil gerne vide,

hvilke Oplevelser der ligger bagved, og hvordan Salmens Grundstemning

er blevet til i Digterens Sind. Saa er det da ogsaa Digteren, som taler, og

det føles sikkert som en Lettelse for dem, der er sky, og for dem, der ikke

har Udvikling nok til at være med i Salmernes stærke, dybe Ord. Og

alligevel kan der dæmre meget i dem, langt mere, end vi aner.

Allermest hjælper Salmerne frem mod Forstaaelse, naar vi er ved Paa-