236 / 289
2 3 4
KAREN BAGGE
findes i den højere Almenskole. Det er dog næppe rigtigt. Sikkert kan det
vækkende, igangsættende, som ogsaa er en Oversættelse a f Højskolens
Arbejde, træffes inden for de fleste Fag, de humanistiske som de na tu r
videnskabelige. Andre vil mene, at de vækkende Egenskaber findes hos
alle gode Lærere, og at det langtfra kan kendetegnes som noget grund t
vigsk Træk. Ja , selvfølgelig er det at finde mange Steder, men det var
blot ikke det almindelige, at man ved Siden af det fagligt inciterende
saa den Opdragertrang hos Læreren, der tog Sigte paa det menneskelige,
det til alle Tider gyldige hos Eleven, baaret oppe af det faglige, men
hævende sig over Faget. Kommer nu her alt an paa Læreren, ses det let,
at den private Skole, især den private Skole, der sætter sig et bestemt
Maal med sit Arbejde ud over Eksamen, har en Fordel, den private
Skoles største frem for den offentlige Skoles mange iøjnespringende For
dele, den vælger stadig selv sine Lærere. Og idet der nu er Mulighed for
at lukke en ude og lukke en anden ind, skaber Skolen med det samme
Mulighed for inden for sine Mure at holde visse Indflydelser borte, mens
man maaske kan øve Paavirkning i andre Retninger. Det flerfoldige maa
udtrykkelig betones, thi eensidig Paavirkning var ikke klogt i den højere
Almenskole og har iøvrigt heller aldrig været god Politik i N. Zahles
Skole. I Skolens Programmer findes en Række kendte Navne, som er
tilstrækkelig Borgen herfor.
Den aabne Menneskelighed, som gennemgaaende præger den danske
Lærerstand, ogsaa den akademiske, er jo nok noget, der ligger i den
danske Folkekarakter, men sikkert dog ikke uden et Stænk af grund t
vigsk Paavirkning, især efterhaanden som den højere Skoles Lærere ikke
alene rekruteres fra Storkøbenhavn, hvor den grundtvigske Bevægelse er
ringe, men ogsaa fra Provinserne. Man bliver opmærksom derpaa, naar
man møder Lærere fra de andre skandinaviske Lande, og vore Nabofolk
ved ogsaa straks under Skolebesøg i Danmark at understrege, i hvilken
Grad Koids Undervisningsmiddel, Fortællingen, præger danske Skole
børns Fremtræden. »I N. Zahles Skole hænger det i Murene«, sagde for
nylig en kendt svensk Pædagog, men det er jo givet, at man træffer det i
mange andre Skoler.
Med Rette har man peget paa, at hvor grundtvigske Skoletanker fik
Raaderum i en højere Skole, voksede de humanistiske Fags Indflydelse
paa Bekostning af de naturvidenskabelige eller med andre O rd : der blev