234 / 289
2 32
KAREN BAGGE
grundtvigsk Livssyn eller Skolesyn hos Ledere og Lærere; dette findes i
Hovedsagen ikke længere. Jo større en Skole bliver, des mere umuligt er
det at samle en Lærerstab af nogenlunde ensartet Aandspræg; det vil i
alt Fald let blive paa Bekostning a f Dygtigheden. Natalie Zahle var alt
for klog til ikke at forstaa dette, men hun skelnede dog her i nogen Grad
mellem Klasselærerinder og Faglærere. Af de førstnævnte, de, der efter
Frøken Zahles Mening i lige saa høj Grad skulde virke opdragende som
undervisende, krævede hun større Tilslutning end af de andre, om end
det naturligvis var en stiltiende Forudsætning, at ingen modarbejdede
Skolens Aand, og Arbejdet er gennem de mange Aar trods de forskellig
artede Faglærere i alt væsentligt forløbet uden Gnidninger, til lige Ære
for Ledere og Lærere. Men selv det fælles Præg med Strejf af grundtvigsk
Indflydelse, der havde været over Klasselærerindernes iøvrigt saa brogede
Skare,' forsvandt efterhaanden. Man kan vistnok sige, at den endnu har
sit Særpræg, forskelligt fra andre Skolers; men det er blot a f e n anden
Art end før, og nogen særlig grundtvigsk paavirket er der næppe tilbage
i Flokken.
I stigende Grad kom ogsaa Elevernes Skare fra Hjem, som stod uden
Forbindelse med grundtvigsk Liv, og hvor Børnene derfor manglede den
Forudsætning for Paavirkning, som mange af Skolens første Elever havde
haft. Thi ganske vist var ogsaa de første Aartiers Elever en meget blandet
Skare,- men mange af de førende kom fra nationalliberale Hjem, som
ofte havde Tilknytning til grundtvigske Kredse, og den Position, den
unge Skole hurtigt vandt i Hovedstaden, gjorde vel ogsaa i det hele
Eleverne ret lydhøre over for, hvad den havde at bringe. Men efterhaan
den som de nationalliberales lille Kreds tyndede ud og forsvandt, blev
Bærerne a f de grundtvigske Tanker i København for en stor Del Menne
sker, som — det gjaldt baade Akademikere og ikke-Akademikere blandt
dem — sendte deres Børn til andre Skoler. Enkelte fremragende grund t
vigske Hjem følte sig rigtignok stadig knyttede til Frøken Zahle og øn
skede deres Børns Undervisning ledet af hendes Haand, mens andre
mente — med hvor megen Ret skal her ikke afgøres — at de hverken
socialt eller økonomisk hørte hjemme, ja , for fleres Vedkommende næppe
ønskede at høre hjemme i N. Zahles Skole.
Det maatte endelig ogsaa blive af afgørende Betydning for de øverste
Klassers Undervisning, at Skolen blev en Eksamensskole, og Forberedel
sen til de afsluttende Eksaminer mærkedes allerede tidligt i Barneskolen.