228
HELGE SMITH
til det Resultat, at noget af det i Nationaløkonomien, som har været
lettest tilgængeligt for de unge, har været Læren om de menneskelige
Behov, om Tingenes Nytte, om Værdiernes Dannelse og lignende almene
og abstrakte Ting. Og en bedre Forberedelse til virkelig social Forstaaelse
gives ikke.
Selvfølgelig har det været en Fare ved det rige Arbejdsstof, at Behand
lingen kunde blive overfladisk og det hele mere Underholdning end
Undervisning; men det maa her betones, at Rammen stadig har været
holdt fast og Formaalet været det samme, og endelig, at det er vekslende
Emner, der har været i Forgrunden som særlig egnede til at fange de
unges Interesse i Øjeblikket og drage dem med ind i Arbejdet. Selve
den opdragende og undervisende Gærning har hele Tiden været ens: at
vække de unge Pigers Forstaaelse af de sociale Forhold og underbygge
denne Forstaaelse ved visse positive Kundskaber om de allervigtigste
Grundforhold i Samfundslivet.
Den særlige Behandling af enkelte Emner har tjent til ligesom at lokke
dem ind paa at tænke socialt, at faa dem i Gang, den mere systematiske
Del af Undervisningen har maattet virke ad indirekte Vej.
Det Spørgsmaal rejser sig da, hvorfor det har været nødvendigt at gaa
saaledes til Værks, om det har været rigtigt at give Eleverne en Under
visning, der maatte lægges saaledes til Rette, og hvilken Betydning den
overhovedet kan have for dem.
Først maa det siges, at det ikke har været nødvendigt at lokke for
Eleverne for at overvinde en Modvilje mod selve Faget, tværtimod er de
som Regel mødt meget optaget af at komme i Lag med det. Det er selve
Afstanden mellem de unge Pigers almindelige, daglige Forestillingskreds
og Læren om de samfundsmæssige Forhold, der har maattet bygges Bro
over. Selv de modtageligste og bedste af de unge er ofte ganske uvidende
om de almindeligste samfundsmæssige Forhold og fremmede for at tænke
derpaa. Deres Interesser har hidtil været af rent personlig Art, knyttet
enten til deres egen Person eller til deres nærstaaende, til Personer i
Kunst, L itteratur og lignende. Almensansen er ofte ikke vaagnet, heller
ikke den Del deraf, som kan kaldes social Forstaaelse. Alderen spiller her
en afgørende Rolle; der kræves en vis Modenhed, forinden Almensansen
vaagner; men det er tillige i høj Grad bestemt af Hjemmene, hvornaar
dette Modenhedspunkt indtræder, nogle Hjem virker bevidst eller ube
vidst hæmmende i saa Henseende, andre fremmer Almensansens Udvik